Copenhagen Fashion Film goes to Aarhus!
Copenhagen Fashion Film Festival i Århus sætter fokus på film og mode, og viser både det historiske og det nutidige aspekt inden for modefilm - altså alt fra unikke stumfilm, ikoniske undergrundsfilm til helt nye modekortfilm.
Formålet for festivalen er at skabe et fælles grundlag for at diskutere nye ideer og eksperimenter inden for mode, film og formidling, alt imens der skæves til modens og filmens historie. Festivalen henvender sig til modeinteresserede, men også til film- og kunst entusiaster.
Om filmen:
Kom med til New York og mød syv unikke kvinder, som ikke lader alderen diktere deres personlige stil og vitale ånd.
Et intimt og farverigt portræt af selvstændige, stilfulde kvinder i alderen 62-95, som udfordrer traditionelle forestillinger om skønhed, aldring og den vestlige kulturs stigende besættelse af ungdom.
Dokumentaren er baseret på Ari Seth Cohens berømte blog af samme navn, der hylder kvinder som nyder deres senere år med ynde og elegance.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

