Den danske stat betragter deres løn som lommepenge, for au pair-ordningen i Danmark er nemlig tænkt som en kulturel udveksling. Au pair-pigerne kan derfor ikke forvente samme rettigheder - eller løn - som andre arbejdere. Men trods lav løn, dårlige arbejdsvilkår og hjemve, så er danske kroner stadig gangbar valuta når mødrenes lægeregninger skal betales, når døtrene skal have en uddannelse eller når familien skal overleve. 'Au pair' giver et nærværende indblik i tre filippinske au pair-pigers tilværelse i Danmark. Mattet, Theresa og Roselie arbejder i Danmark, langt væk fra deres familier, kærester og børn. De drømmer alle om en bedre tilværelse for dem selv, men især for deres familier. Hver måned sender de deres løn hjem til Filippinerne, hvor deres familiers tilværelse afhænger af dem. Men imens pigerne beder til gud om en bedre fremtid, så er deres visum ved at løbe ud. Nicole Horanyi & Heidi Kim Andersens film ser au pair-systemet i en global helhed, hvor de gode intentioner er tæt forbundet med en daglig kamp for at overleve. Norsk tale med engelske undertekster.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

