CPH:DOX 2011 - Butcher's Vogue + Put Blood in the Music

80 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Butcher's Vogue: 5 min. kortfilm. Engelsk uden undertekster.

Put Blood in the Music: Sonic Youth er blandt hovedpersonerne i Charles Atlas' balstyriske dokumentarfilm om New Yorks avantgarde-musikscene anno 1989. Et audiovisuelt bombardement af en film, hvor lyden af et cementbor blander sig med det elektriske skrig fra en hjemmebygget guitar, og hvor den mentale afstand imellem japansk spacepop, hardcore punk og John Cage kan måles på ryggen af en LP. 'We are firm believers that the insane are sexy,' som en ung Lee Ranaldo på et tidspunkt formulerer det. Men med tiden er 'Put Blood in the Music' også blevet et uvurderligt snapshot, der dokumenterer en tid, en scene og en helt særlig stemning af Downtown Manhattan, da det stadig var til at betale sig fra at bo der. Et kulturhistorisk øjeblik og en rastløs energi, som Atlas fejrer efter alle kunstens brudte regler og med fuld rulle på video-effekterne. De talende hoveder er klippet ud og flyver omkring som i en tegnefilm fra 1930'erne. Men klogere bliver man, ikke desto mindre. Uanset hvem af John Zorn, Arto Lindsay, The Ambitious Lovers, David Fricke, John Cale, Hugo Largo og Mimi Goese man måtte kende eller ej, er der både knas for kendere og godt nyt for de uindviede. Engelsk uden undertekster.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: