CPH:DOX 2011 - Crazy Horse

134 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Den parisiske stripklub 'Le Crazy Horse de Paris' bryster sig at have verdens smukkeste kvinder i de mest sofistikerede shows, og har siden 1951 diverteret sit kræsne publikum med sine spektakulære forestillinger. En legendarisk, underjordisk fantasi-verden i hjertet af Paris, som den 80-årige og yderst produktive mesterdokumentarist Frederick Wiseman udforsker i det karakteriske 'fluen på væggen'-format, som han selv har været med til at opfinde: hvad man ser er hvad man får - men det er til gengæld heller ikke så lidt! Fra de overdådige scene-shows til de små og store dramaer backstage, kamera-fluen er med hvor det sker. Wiseman deler nemlig sin store interesse for dans og for kroppens bevægelser (sidst set i 'La Danse' og 'Boxing Gym' på CPH:DOX i 2009 og 2010) med klubbens perfektionistiske koreograf Phillipe Decouflé, der kæmper for at føre klubben ind i et nyt århundrede uden at gå på kompromis med sin kunst. Og at dyrke den kvindelige skønhed som kunst er netop hvad det hele drejer sig om, forsikrer han. Bedøm selv når Wiseman følger ham under arbejdet med det helt igennem ekstravagante show 'Désir', hvor de kvindelige dansere nærmest former én stor, abstrakt krop. Et syn som man bør unde sig selv. For selv på den anden side af de 80 år og med 40 film på bagen formår Wiseman at få hvert øjeblik til at føles på en gang nyt og velkendt. Fransk/engelsk tale med engelske undertekster.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: