Kunstnere lever i en form for permanent undtagelsestilstand på et prekært grundlag, rigt på både usikkerhed og frihed, som den amerikanske filmskaber James N. Kienitz Wilkins fører til sin logiske konklusion i 'Common Carrier', hvor situationer og karakterer driver ind og ud mellem hinanden som digitale fantomer i udkanten af New Yorks kunstscene. Her kæmper en scriptwriter, en kunstsamler og en urban shaman med at leve op til deres sociale roller. Identitet og performance er nok flydende størrelser i det rituelle rollespil, men realiteterne bag det hele er stadig lige så konkrete som et girokort fra skattevæsenet.