Filmen 'Du forsvinder' handler om den respekterede skoleleder, Frederik, der bliver sigtet for at have stjålet 12 mio. kr. fra skolen.
Sagen er dog ikke så enkel, som den først lader til at være. Det viser sig nemlig, at Frederik har haft en svulst i hjernen de seneste tre år, og det har ændret hans personlighed drastisk.
Nu må hans hustru, Mia, og forsvarsadvokaten Bernard, der selv lever med en hjerneskadet kone, forsøge at få ham frikendt.
'Du forsvinder' er baseret på Christian Jungersens bestseller. Det er en tankevækkende fortælling om bevidsthed, erindringer og hjernens altoverskyggende dominans i vores tilværelse.
Dramaet er instrueret af Peter Schønau Fog, som slog igennem med den roste Kunsten at græde i kor (2006), men som siden primært har begået sig som projektdirektør på Den Danske Filmskole. (copyright: kino.dk)
Brugernes anmeldelser
6,0
4 brugere