Filmland skrev bl.a. følgende fra Paris, hvor filmen blev vist for pressen tidligere på året : 'Mr Nobody' er en ekstremt velkomponeret og flot film, der forsøger at udregne de forskellige veje livet kan gå for en 9-årig dreng, som en dag skal foretage det umulige valg: Skal jeg blive boende i England med min far eller flytte med min mor til Canada? Med en ustyrlig fantasi og en suværen billedrigdom viser Dormael drengens forskellige livsbaner i en film, der er tydeligt i familie med Michel Gondrys 'Evigt solskin i et pletfrit sind'. Dramaet udspilles i nutiden, men tilbageblikket er færstnet et pænt stykke ude i fremtiden, nærmere bestemt år 2092. Mars er det mest populære rejsemål, og videnskaben har gjort menneskene udødelige. Klodens sidste dødelige, den 120 år gamle Nemo (Jared Leto), synger på sidste vers. Hans farvel til jordelivet følges intenst af medier og befolkningen i hele verden. Under hypnose begynder fragmenter af hans fortid at tone frem for hans indre blik - og op på det store lærred.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6