Neiges familie stammer oprindeligt fra Algeriet, men har fundet sig til rette i Frankrig. Selv plejer hun stærke bånd til sin morfar Emir, som er den, der opdrog hende. Hun besøger jævnligt den Alzheimer-plagede patriark, men hans helbred bliver stadigt dårligere – og til slut løber timeglasset ud.
Emirs bortgang kaster Neige ud i en voldsom identitetskrise, alt imens familiespændingerne bare vokser omkring hende. ’DNA’ er Maïwenns dybt rørende og indsigtsfulde familieportræt – et eksplosivt drama om arv og tab med afsæt i instruktørens egen historie – og med hende selv i hovedrollen sekunderet af stærke navne som Fanny Ardant, Louis Garrel og Marine Vacth.
Vises med engelske undertekster.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere