'Flugten til frihed' handler om den fransk-algierske skolelærer Daru, der underviser i en lille landsby i Algeriet. Rundt omkring ham raser uafhængighedskrigen mellem algeriere og franskmænd.
Da hans ven, Balducci, kommer på besøg med en arabisk fange, tvinges Daru til at vælge side i den politiske konflikt. Et valg, der bliver yderligere vanskeliggjort, da han danner et venskab med den tilfangetagne.
Viggo Mortensen viser nye sider af sit talent i det fransksprogede drama. Filmen er den ene af hele tre produktioner, Mortensen medvirkede i sidste år med The Two Faces of January og Jauja som de to øvrige, og som beviser, at dansk-amerikaneren spænder vidt både genremæssigt og sprogligt.
'Flugten til frihed' har musik af Nick Cave og Warren Ellis og er baseret på den eksistentialistiske novelle 'Gæsten' af Albert Camus. (copyright: kino.dk)
Brugernes anmeldelser
5,0
1 brugere