Den russiske film 'Loveless' handler om Zhenya og Boris, der står midt i en ond skilsmisse, præget af vrede, frustration og beskyldninger.
Forældrene har fundet en ny partner hver og vil gerne starte forfra med deres nye tilværelser. Samtidig er begge villige til at opgive deres 12-årige søn Alyosha.
Da sønnen en dag er vidne til et ubarmhjertigt skænderi, vælger han at stikke af fra elendigheden.
'Loveless' er nomineret til prisen for Bedste udenlandske film til Golden Globe 2018 og er indstillet i samme kategori til Oscar-uddelingen.
Manden bag dramaet har tidligere instrueret Guldløve-vinderen 'The Return' og stod senest bag den kritikerroste Leviathan.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere