‘Marmormanden’ blev set som forårsbebuder for den uafhængige fagbevægelse Solidaritet, og sjældent har en film og en social bevægelse grebet så perfekt ind i hinanden. Wajdas film er et nuanceret blik på forholdet mellem kunst og politik og i sin struktur uden tvivl inspireret af Orson Welles’ ‘Den store mand’.

Den unge filmskoleelev Agnieszka (Krystyna Janda i sit livs rolle) vil lave afgangsfilm om Mateusz Birkut, en miskrediteret mønsterarbejder, hvis minde kun er bevaret ved de statuer, der nu er stuvet væk i aflåste museumskældre.

Wajda sammenkæder eksisterende og fingerede ugejournaler og interviews med de der kendte Birkut og scener fra Agnieszkas konflikter med myndighederne. Resultatet er en knivskarp dissektion af en stat, som skaber en mønsterarbejder i sit eget billede og derefter ødelægger ham.

Det polske kommunistparti var så bekymret for, hvordan filmen ville blive modtaget, at partiet arrangerede en premiere udelukkende for partimedlemmer for at undgå klapsalver.