Steffen er færdig med skolen og ved ikke rigtig, hvad han vil. Han bor hjemme hos sin mor, der er journalist. Han kommer sammen med Majbritt, datter af en af de rige mænd i Silkeborg, hvor historien foregår.
Charly er en københavnsk rod, der allerede kender livets skyggesider og er anbragt på et ungdomshjem uden for byen. De mødes, da Charly er ved at hugge Steffens knallert.
I 'Mig og Charly' fik dansk films mest charmerende filmrod, glarmesterlærlingen Allan Olsen, sit store gennembrud med sit ligefremme spil som stenbro-lømlen Charly.
Men han er også i godt selskab med stærke kræfter som Ghita Nørby og Jens Okking, der er med til at løfte denne skildring af utilpasset ungdom til en inkarnation af selve tidsånden.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere