OUTDOOR MOMENTS - 1 AFTEN, 10 KORTFILM, 100% OUTDOOR
Kom med til et brag af en aften, hvor outdoor, adrenalin og eventyr er i hovedsædet, når årets bedste outdoor- og adventurekortfilm løber henover skærmen. Det er Danish Adventure Film Festival (D.A.F.F.), der står bag aftenen og programmet byder på et bredt udvalg af adventurefilm - fra freeride ski til klatring, kajak, mountainbike og trailløb. Outdoor Moments er henvendt til dig, som vil inspireres bredt inden for alle genrer af outdoorlivet. Vi garanterer en aften, hvor du kan opleve tidens absolut bedste udenlandske film i kombination med en række danskproducerede film, som alle har premiere på selve aftenen. Du vil ligeledes kunne møde mange af folkene bag filmen på en aften i eventyrets tegn, hvor der er gjort plads til flere overraskelser.
FILM PÅ PROGRAMMET
Paul
Genre: Surf
Gør dig klar til en inspirerende historie om Paul, som er en 13-årig dreng, der vokser op i townshipbyen Dunoon i Capetown i Sydafrika med en drøm om at blive surfer.
Instruktør: Victor van Vloten og Robert van Wingerden
Sydafrika, 2015, 15 min.
Darklight
Genre: MTB
Fra Sweetgrass Productions, der stod bag sidste års vinderfilm “Afterglow” på DAFF om skiløb om natten på et bjerg oplyst af lys, kommer endnu en kortfilm, der tager os med på opdagelse i lyset af MTB sportens verden.
Produktionsselskab: Sweetgrass Productions
USA, 2015, 8 min.
Between
Genre: Ski
Kom med både foran og bag kameraet, når nogle af verdens bedste kvindelige freeridere skruer op for skiløb på så forskellige steder som Hawaii, Alaska og Alperne.
Instruktør: Sandra Lahnsteiner
Østrig, 2015, 8 min.
Surferen
Genre: Surfing
Kom med til Danmarkspremiere når Tartar Film for første gang løfter sløret for deres nyeste surf film om danske Claus, der har været windsurfer siden 1960’erne. I dag er han 74 år gammel, og surfing er stadig en stor del af hans liv.
Instruktører: Alex Suhr og Sigge Bjerkhof
Danmark, 2015, 3 min.
Eventyr i blodet
Genre: Trailløb
I en søgen efter eventyr sætter denne film spot på længslen efter eventyr og følger en gruppe løbere gennem de svenske fjelde, nord for Polarcirklen. I filmen kan du som sådan blive udfordret på dine idéer om det gode liv, og bliv inspireret til dit næste eventyr, når vi viser den danske løbefilm, som sætter spot på menneskets nedarvede eventyrlyst.
Instruktør: Mathias Kolringen og Lars Hald
Danmark, 2015, 6 min.
Dark Side of the Lens
Genre: Surfing
En smuk poetisk film fra én af verdens dygtigste adventure filmfotografer, Mickey Smith, som mener, at folk flest kunne lære meget af de fotografer, der som ham selv dokumenterer surf sporten. En overset gruppe af mennesker, der kaster sig hovedkulds i det kolde vand, lader sig kaste rundt af bølgerne uden at være bange for sine lemmer; alt sammen for at give os den mest autentiske og rå oplevelse af surf sporten.
Instruktør: Mickey Smith
Irland, 2010, 6 min.
Børnene fra hjertebjerget
Genre: Klatring
I det Nordvestlige Grønland, på øen Uummannaq, står det karakteristiske Hjertebjerg og troner over en lille by. I byen ligger et børnehjem, og da en gruppe danske klatrere kommer til byen for at bestige Hjertebjerget begynder de at inddrage børnene fra børnehjemmet i deres klatreaktiviteter.
Instruktør: Andreas Thaulow
Danmark/Norge, 2015, 13 min.
Hvidvand
Genre: Foskajak
Foskajak er en aktivitet, som mange nok ikke forbinder med danskere. Ikke desto mindre holder en lille gruppe dedikerede danske udøvere fast i, at også vi fra flade Danmark kan prøve kræfter med det hvide vand. Hvorfor? Fordi foskajak byder sine udøvere på grænsebrydende udfordringer i storslåede natur.
Intruktører: Aiyo Jensen og Nilas Brinck
Danmark, 2015, 4 min.
Bushcraft
Genre: Bushcraft/kyst friluftsliv
Kom med ud til stranden i Starkrode skov, hvor hovedpersonen Troels finder friheden i en travl hverdag i at dyrke primitiv kystfriluftsliv. Vi kommer tæt på hans fascination af, at bruge den vilde danske natur præcis som den er - uden at have tasken fuld af moderne grej til at lave mad og tænde bål med.
Instruktør: Nicolai Brix
Danmark, 2015, 7 min.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

