Familiefilmen 'Peter Kanin' handler om den lille ihærdige gnaver, der iført blå jakke og ingen bukser lever det gode liv i skoven.
Peter og vennerne får sig alle en overraskelse, da den unge Thomas Suhr pludseligt flytter ind i deres favorithus, som han har arvet af sin onkel. Særligt Peter Kanin er træt af den nye lejer og gør nu alt, hvad han kan, for at slippe af med det irriterende menneske.
'Peter Kanin' er baseret på de elskede karakterer fra Beatrix Potters klassiske børnebøger, der startede med 'The Tale of Peter Rabbit' fra 1902, og hvis tilblivelse blev skildret i filmen Miss Potter med Renée Zellweger i titelrollen.
Den nye film leverer ligesom Alvin og de frække jordegern på farten en blanding af animation og live action med rigtige mennesker. Filmen vises med dansk tale.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere