19-årige, arbejdsløse Frankie har en toptrimmet krop, men intet at bruge den til. De uvirksomme dage er blot optakt til kedelige aftener, hvor Frankie hænger ud med sine lige så planløse homies. Kun om natten lever han, når han i dybeste hemmelighed og selvfornægtelse cruiser online efter ældre bøsser, som han nervøst begynder at møde på stranden. Eliza Hittman bryder den vante coming-of-age-formular i portrættet af en ung mand, der er lige så bange for at stå på egne ben, som han er for at hænge fast i dyndet. 'Beach Rats' er en fysisk film i tung sommervarme, fuld af svedige overkroppe, øretæver i luften og hårdhændede kærtegn. Tonen er rå og homofobien er en automatholdning, der holder tvivlen på afstand. Men for Frankie bliver det en selvforræderisk kollisionskurs, der kræver sit offer.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6