I 'Sammys store eventyr 2' er havskildpadderne Sammy og Ray hver især blevet bedstefædre, og de nyder livet i det varme sand og det tropiske hav, mens de holder øje med deres to nyudklækkede børnebørn, Ella og Rickey.
Men idyllen bliver brudt, da Sammy og Ray en dag bliver fanget og ender som turistattraktion i et stort akvarium i Dubai. I akvariet hersker den rapkæftede gangster-søhest Don Å og hans håndlangere - to elektriske ål - alt imens Sammy og Ray planlægger deres flugt sammen med en spraglet flok af akvariets fanger.
Ella og Rickey, der har undsluppet menneskenes net, begiver sig nu ud på dybt vand for at redde deres bedsteforældre.
Sammy var hovedkarakteren i den første film 'Sammys store eventyr' fra 2010, hvor han på trods af sin lille størrelse tilbagelagde en tur gennem alle verdenshavene og vendte tilbage 50 år senere som en erfaren havskildpadde.
At Sammy denne gang skal reddes fra et akvarium, kan næsten kun betyde en sammenligning med Pixars succesfilm 'Find Nemo' (2003), hvor det dog er Sydney og ikke Dubai, der var målet for redningsgruppen.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere