En mand på gennemrejse i Yorkshire ser og hører en ung kvindes spøgelse – og får fortalt hendes tragiske kærlighedshistorie i flashback. I 'Stormfulde højder' er Laurence Olivier dæmonisk som Heathcliff, Merle Oberon en besnærende Catherine. De store forelskelser, besættelser og psykologiske svigt trådte stærkt frem på lærredet og blev nomineret til otte Oscars, hvoraf Gregg Toland (’Citizen Kane’) vandt for sin mesterlige fotografering. Nyd en bevægende, høj-æstetisk, udødelig Hollywood-klassiker fra en svunden tid. Producer Sam Goldwyn gennemtrumfede en ny slutning, som gør den rebelske Catherine mildere.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6