Dansk stjerne: "Hvor fanden er min actionscene henne?

Connie Nielsen fortæller om sin nye film 'Nobody'
Billede
(© UIP )

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Danske Connie Nielsen er efter over to årtier i Hollywood blevet et household name, der har været på rollelisten til store blockbusters som Gladiator og Wonder Woman.

Nu er den 55-årige stjerne aktuel i en ny amerikansk storfilm, nemlig den biografaktuelle actionbasker Nobody med Bob Odenkirk i hovedrollen - og af holdet bag bl.a. John Wick-filmene.

Connie Nielsen spiller hovedkarakteren Hutchs kone, Becca, der står på sidelinjen, mens husbonden udfolder sin voldelige side.

Vi fangede danskeren på et Zoom-opkald fra Los Angeles til en snak om samarbejdet og samspillet med Odenkirk, som hun bl.a. sammenligner med Robin Williams på optagelserne til One Hour Photo. Se hele interviewet øverst.

- Han er super let og sjov. Da jeg arbejdede med Robin Williams, lavede Robin stand-up imellem hvert take. Sådan er Bob ikke. Han er totalt fokuseret på, hvad der sker. Han er også både producer og alt muligt. Så han havde travlt.

SE OGSÅ: Breaking Bad-stjerne har trænet 2 år til ny rolle: "Jeg har aldrig drømt om at blive actionhelt'.

Vi taler også med Bob Odenkirk, som kalder samarbejdet med Connie "en fryd":

- Jeg ville ønske, at Connie også havde nogle kampscener. Måske hvis vi laver en efterfølger. Hun er en dygtig fighter og i god form, så jeg ville elske at have hende med.

Og til det svarer skuespillerinden:

- Jeg sagde også til dem, jeg er rigtig god til action, hvor fanden er den actionscene, jeg skal lave?

Se hele interviewet øverst - og hør bl.a. hvordan produktionsholdet reagerede på Connies krav om at få sin egen actionscene.

'Nobody' kan ses i biografen nu.