Den nye 'Memento'? Liam Neeson er lejemorder med hukommelsestab i ny thriller

Vi har talt med action-stjernen fra 'Memory'
Billede
(© SF Studios)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Så er der ikke længe til du kan se Liam Neesons nyeste action-brag Memory, som rammer biograferne torsdag den 12. maj. 

Find dine billetter her:

Filmen handler om den garvede lejemorder Alex Lewis, som laver ét sidste job, inden han går på pension.  

Det viser sig hurtigt, at målet for missionen går imod Lewis' moralske kodeks, og han ikke bare nægter at udføre opgaven, men kræver at ingen andre gør heller. 

Nu begynder en større jagt på de rige bagmænd, der står bag omfattende og organiseret menneskesmugling, samtidig med at Lewis nu selv er blevet et mål. 

Filmen leder tankerne hen på den ikoniske film Memento, da Lewis lider af Alzheimers. Han skal derfor forsøge at få det fulde billede af situationen, på samme måde som Guy Pearces karakter skulle i den populære Christopher Nolan-film

LÆS OGSÅ: Manden bag Danmarks bedste biljagt: "Du ville aldrig få lov til det i dag"

Bag 'Memory' står James Bond-instruktøren Martin Campbell, som har samlet et solidt hold, bestående af ingen ringere end Liam Neeson, Guy Pearce og Monica Bellucci

I anledning af filmens premiere har kino.dk taget en snak med holdet bag, hvor de kommer ind på filmens handling, temaer og ikke mindst hvordan det er at arbejde sammen med Liam Neeson:

- Og han er for det første en fantastisk mand. Og for det andet, er han en rigtig dygtig skuespiller, fortæller instruktør Martin Campbell. 

Den italienske skuespiller Monica Bellucci stemmer i:

- Liam Neeson er en fantastisk skuespiller, men jeg kendte ham ikke personligt. Og han er virkelig generøs. 

Guy Pearce og Liam Neeson har haft samme agent i mange år, men havde endnu ikke arbejdet sammen:

- Det er en ære at få lov til at arbejde sammen med ham, fordi jeg har beundret hans arbejde i mange år. 

Se hele interviewet øverst i artiklen. 

'Memory' har premiere den 12. maj.