Reynolds og Jackman forklarer, hvordan Wolverine kan være med i 'Deadpool 3'... men så!

Deres fjolleri lover godt for den kommende film
Wolverine Hugh Jackman Deadpool Ryan Reynolds
(© screengrab / Ryan Reynolds (YouTube))

Der gik ikke lang tid fra, at videoen, hvor Ryan Reynolds og Hugh Jackman aka Deadpool og Wolverine afslører, at X-Men-helten med kløerne vender tilbage i Deadpool 3 førend, at de to stjerner er på banen med en ny video.

Denne gang foregiver videoen og de to stjerner at ville forklare bl.a., hvordan Wolverine kan vende tilbage med tanke på hans farvel i Logan for fem år siden, videre til Marvel-fakta og spørgsmål om tidslinjen i universet.

Men så sker der noget ret så uventet. Se selv videoen herover. Vi afslører i hvert fald intet her. Bare rolig.

 

SE VIDEOEN: Hugh Jackman vender tilbage som Wolverine i 'Deadpool 3'

Videoen vidner absolut om, at de to skuespillere elsker hinandens selskab, mens man nok også skal forvente sin del af fjollerier i den kommende og tredje Deadpool-film.

'Deadpool 3' instrueres Shawn Levy, der senest arbejdede med Renyolds på action-komedien Free Guy og scirence fiction-filmen The Adam Project.

'Deadpool 3' får biografpremiere den 6. september 2024 i USA. Mon ikke vi også her i Danmark får filmen at se i biografen omkring den dato.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)