Se traileren: 'Aliens' møder 'Jurrasic Park' i ny storslået sci-fi-gyser

Hvad nu hvis Star Wars-stjernen Adam Driver spillede hovedrollen i en sci-fi-thriller, hvor han kæmpede mod dinosaurer? Og hvad nu hvis den film blev produceret af Spider-Man-instruktør og Evil Dead-skaber Sam Raimi? Og var skrevet af forfatterne bag gyserfænomenet A Quiet Place?
Utroligt nok, findes den film faktisk! Den hedder 65, og du kan netop nu se den første trailer i toppen af artiklen.
LÆS OGSÅ: Nolan overgår sig selv: Genskaber atombombe-eksplosion uden computereffekter
I traileren ser vi, hvordan Drivers karakter, der er en rumpilot ved navn Mills, efter et katastrofalt styrt lander på en ukendt planet. Han opdager dog, at planeten ikke er så fremmed, da han faktisk er strandet på Jorden… for 65 millioner år siden.
Mills må nu, sammen med den eneste anden overlevende, barnet Koa, bane sig vej gennem ukendt terræn fyldt med farlige forhistoriske væsner i en episk kamp for overlevelse.
Traileren lover en adrenalinpumpende, actionfyldt kamp mod den forhistoriske natur og de frygtindgydende kæmpedinoer - og ja, vi skal nok også forvente et gys eller to!
Det er som førnævnt mændene bag 'A Quiet Place', der både har skrevet og instrueret '65', og det ser ud til at Sony har givet dem en god pose penge til at realisere deres ambitiøse science fiction-projekt!
(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)