100 år med DR: Husker du deres fantastiske børneprogrammer?

Tillykke med fødselsdagen til Danmarks Radio

Den 1. april fyldte Danmarks Radio 100 år, og det fejrer vi med at dykke ned i nogle af de mange fantastiske programmer, DR har produceret igennem tiden. Og hvad er mere ikonisk end DR’s mange børneprogrammer, der har samlet hele landet og er blevet kulturarv. Det er grænseoverskridende, skørt og fuld af originalitet, og der er ingen tvivl om, at det indeholder en lille del af, hvad man kan betegne som "danskhed".

Vi kigger på nogle af de serier, som har været en essentiel del af DR’s sendeflade igennem årene, og hvordan de har ændret sig. Fra B&U (børn og unge)-afdelingens spæde start til nutidens farverige børneunivers, der stadig emmer af de indflydelsesrige historier, som DR har skabt hos danske børn.

Dyk ned i nostalgien med os og oplev nogle af de mange programmer, der har fyldt vores barndom med vidunderlige stunder foran fjernsynet.

Børnene får endelig en stemme!

Før programchef for B&U, Mogens Vemmer, trådte ind i TV-byen i 1968 og tog børnefjernsyn i nye retninger, blev børnene ofte glemt, når det kom til fjernsynsunderholdning. Faktisk var det først i 1954, at de fik deres eget program med formningslæreren Jørgen Clevin, der viste børn, hvordan man lavede papirklip og papmaché.

Men i 1960’erne får børnene nye stemmer, og mange ikoniske karakterer bliver skabt ud af ingenting.

Manden med den legendariske børnefjernsyns-stemme, Thomas Winding, og hans kone, Lulu Gauguin, skabte i 1965 serien Super Carla om den lille pige i København, der kan trylle. Med sin lange røde kappe og vilde fantasi tager hun på eventyr i storbyen med sine brødre, Frederik og Magnus. Carla blev spillet af Windings egen datter, Sara Winding, og familien Winding blev børne-tv-“royalties”. Thomas’ andre børn skal vi nok vende tilbage til senere.

Den skabte præcedens for, hvad vi oplever igen og igen i DR’s børnehistorie. Nemlig de stærke, selvstændige børn, der faktisk ved meget mere end de voksne.

Det bliver et tema igennem fortællingerne, hvor børns autonomi er i hovedsædet. Samme år kommer fortællingen om Sonja fra Saxogade med den skrappe mor, spillet af Jytte Abildstrøm, der hænger ud ad de københavnske vinduer. Den charmerende københavnerfortælling bliver, ligesom 'Super Carla', kun til én sæson, men har formået at sætte sig fast i danskernes erindring om datidens børnefortællinger.

Og hermed har børnefjernsynet fået sit startskud, og DR brager derudaf som pionererne for, hvad vi i dag kender og elsker.

Dukkernes storhedstid

Mogens Vemmer hyrede en masse ildsjæle til at sætte gang i DR’s B&U-afdeling. Med devisen om at ”man skal lave mindst én fejl om ugen”, var der fri leg for den nye afdeling, der dengang blev anset for værende "en gruppe røde lejesvende". Vemmer udsendte f.eks. en Cirkeline-film, der handlede om racehad i USA og mødet med organisationen Black Panthers, samt lavede et program, hvor børn skulle finde ud af, hvordan de fik fat i narkotika på gaden.

Selvom DR blev lagt for had grundet de grænseoverskridende programmer, viste det et engagement og nysgerrighed fra DR's side. Hvorfor skal børn ikke også blive udfordret lidt med deres underholdning?

Med programmet Kikkassen om Ingrid og dukken Lillebror begynder DR’s fascination af de livagtige dukker, der især i julekalenderens tidlige år har været faste karakterer i DR. Men nu begynder dukkerne at tage form af mere end bare julekalender-karakterer, men af decideret ”franchise”-potentiale.

I 1971 kunne vi for første gang opleve de ikoniske dukker Kaj og Andrea, der gav os sange såsom ”bakke snagvendt”, og som kørte i de danske fjernsyn indtil 2007. Hanne Willumsen og Kjeld Nørgaard, hvor sidstnævnte gik bort den 26. marts 2025, var stemmerne bag de legesyge dukker, der aldrig gik med på de voksnes præmisser.

I 1979 møder vi også Anna og Lotte med introteksten ”Nøj, det er for børn”, der før Kirsten Cenius blev en fast del af programmet, skiftede mellem en række værter, hvor man bl.a. kunne opleve Jens Okking, Jess Ingerslev og Karen-Lise Mynster ved siden af de sjove dukker.

Winding-imperiet fortsætter

Hvis man siger Døren går op (1982), så er det nok de færreste, der rent faktisk ved, hvad der er tale om. Men det er faktisk navnet på den serie, hvor vi for første gang oplever symbolet for DR’s børneafdeling, nemlig Bamse. I et lille lyserødt rum går døren op, og ind kommer den gule bamse, dog uden sine venner, Kylling og Ælling, der først kommer til i tv-serien Bamses billedbog, som udkommer året efter.

Her vender vi igen tilbage til Winding-imperiet, hvor Thomas sammen med Katrine Hauch-Fausbøll, datteren til Sonja fra Saxogade-skaberen Jytte Hauch-Fausbøll, oprinder historien om den hyggelige bamse. Bamse bliver fra start af spillet af Søren Hauch-Fausbøll, søster til Katrine, og karakteren Aske bliver også præsenteret i denne første udgave. Aske blev spillet af Aske Bentson, søn til Lulu Gauguin, Thomas Windings kone.

Datteren Alberte Winding kommer selvfølgelig også ind i billedet senere som Bamses ven, Luna.

Børnefjernsyn begynder at blive respekteret blandt den etablerede kulturelite, og mange af de skuespillere og instruktører vi kender i dag, titter hovederne frem i DR’s sendeflade. Et eksempel er Nu er det ikke sjovt længere (1982) og efterfølgeren Omsen og Momsen (1987), der har komikerne Jess Ingerslev og Tom McEwan i hovedrollerne, og Søren Kragh-Jacobsen som manusskriptforfatter.

I 1984 kommer Bille August også med børnefilmen Busters verden, der udkom lige efter hans to andre ikoniske børne- ungdomsfilm Zappa (1983) og Tro, håb og kærlighed (1984).

I 80'erne vender temaet om de stærke børn igen tilbage, og især, de modige og frembrusende piger, kan opleves med serierne Nana (1988) og Da Lotte blev usynlig (1988). Den kække Nana, spillet af Barbara Topsøe-Rothenborg, hvis forhold til sin utålmodige far, spillet af Jesper Christensen, blev et kæmpe hit, og fortællingen om Lotte med navlen, som gør hende usynlig, gav os en titelmelodi, der er svær at glemme.

Tiden efter monopolbruddet

Dukkerne bliver i denne periode gemt væk, og børnene begynder at komme helt ind i programmerne med et hurtigere og konkurrencepræget tempo. Nu var børnene var ikke kun klogere end de voksne, som i starten, men de kunne også mere. De kunne også være skuespillere og tv-værter. Det skyldes, at der pludselig kom en konkurrent til DR's monopol, nemlig kanalen TV2.

I 90’erne kommer der nye kræfter ind i TV-byen, der dengang lå i Gladsaxe, og som fortsætter Mogens Vemmers vision om kreativ frihed til de mange unge mennesker, der får lov til at få fødderne indenfor i den præstigefyldte afdeling.

Hella Joof og Peter Frödin indtog sendefladen første gang med børneprogrammet Bullerfnis (1990) og Far, mor og Blyp (1996), og Sigurd Barrett tog hans barndomsbamse, Bjørnen Bjørn, med i Sigurds Bjørnetime (1998).

Derudover bød 90’erne også på masser af tegnefilm med TV2’s fremkomst i 1986, der i stedet for at følge DR’s devise om at producere dansk indhold, opkøbte udenlandske formater og især – tegnefilm. Men DR’s animations-satning Thomas og Tim (1993) passede perfekt ind i den anarkistiske DR-historiefortælling, hvor der ikke blev lagt fingre imellem med bare bryster og voksne emner i børnenes bedste sendetid, alt imens Jesper Klein roligt fortalte over billederne.

Alt bliver lidt mere pastelfarvet og boblende i 90'erne, men man så ikke noget banebrydende indhold, som tidligere. Det er lige indtil vi rammer årtusindeskiftet, og DR skifter retning igen, igen.

Børnefest og hverdagsdrama

Et nybrud i DR’s børneindhold sker i slutningen af 00’erne, men inden da kommer der igen et nyt hold af talenter, der er definerede for tiden. Jakob Rising starter som en ung dreng på DR, og bliver sammen med bl.a. Signe Lindqvist, bagmændene til mange af de formater vi kender i dag. Og så får DR selvfølgelig også en ny kanal kun til børn, nemlig Ramasjang - en fiktiv ø, hvor DR’s børnekarakterer lever.

Ej at forglemme MGP, børne-versionen af Melodi Grandprix, der første gang kunne opleves i år 2000, og som stadig i dag lever i bedste velgående blandt danske børn.

Serier såsom Julie (2005) og Mille (2009) giver danske børn nogle dramaserier med hovedpersoner i øjenhøjde. Julies forældre er skilt, og hendes mor (Iben Hjejle) har ikke et godt forhold til den fodboldfanatiske eksmand (Mads Mikkelsen). Mille mister på tragisk vis sin bedste veninde i en bilulykke og føler nu, at hun er helt alene i verdenen. De tunge emner begynder at tage over i fiktionsindholdet hos DR. Men på samme tid ser man også programmer såsom Lille Nørd og Store Nørd, samt eventyret om Barda, der giver forskellige fællesskaber en stemme, og pludselig var det sejt at gå op i fysisk og rollespil.

00’erne er de store børns årti med serier såsom Max (2007) og Isas Stepz (2008), men selvom det buldrer frem med dramaserier, så er det stadig muligt at se lidt spor af dukkernes storhedstid med programmer såsom Gephetto News (2007) og Det kongelige spektakel (2008).

Den digitale tidsalder indtager børnefjernsyn

Inden det sidste hold af børneværter når at sige farvel og tak til B&U, vælter det ind med nye karakterer, som stadig fylder sendefladen den dag i dag. Hr. Skæg bliver en fast del af Ramasjang-landet, sammen med Rosa, Motor Mille, Onkel Reje, Oda Omvendt, Silja og Kristian.

Nogle mere kontroversielle end andre med bl.a. Onkel Reje, der er blevet en omstridt karakter i medierne, nøjagtigt som man husker det fra børnefjernsynets start, hvor grænserne for børneunderholdning blev presset til det yderste.

Deres sammenflettede historier fylder Ramasjang-landet med alverdens indhold for de små, og helt unikt kan man også få lov til at se dem sove, hvis man zapper ind efter sengetid. De er blevet de nye ansigter for DR sammen med de sædvanlige karakterer som Bamse, der stikker hovedet ind i diverse programmer.

Men børnefjernsyn begynder at ændre sig i 10'erne, da streaming og digitale platforme begynder at fylde for børn i alle aldre.

Og der er serien Klassen (2016) et godt eksempel på børnenes medbestemmelse i deres eget indhold i en tid, hvor sociale medier og telefoner begynder at blive hverdag for de fleste danske børn. Man kan ikke længere lave indhold – fra voksne til børn – og med ’Klassen’ får helt almindelige børn lov til at finde på idéer til det indhold, de selv skal se.

Fornyelse i DR-byen

I 2023 blev der rystet i posen endnu engang, da det højtelskede program Disney Sjov, DR’s store børne-fredags satsning, blev skiftet ud med FredagsTamTam. Sendetiden var stadig den samme, men nu kom der et ekstra fokus på det danske indhold. Siden 1990’erne, hvor det udenlandske indhold begyndte at snige sig ind i de danske fjernsyn, har det været vigtigt at bibeholde den danske kulturarv, og den grænsebrydende tilgang til børneindhold, som DR har stået i spidsen for.

Danske animationsserier som John Dillermand (2021) og Femlingerne (2022) sikrer at danske børn også får indflydelse fra andet end de mange amerikanske programmer og Disney-film, der har været førende i feltet i mange år.

Kanalerne Ramasjang og Minisjang, samt nye streaming- og app-formater, har taget DR med ind i nutiden, og kæmper for at holde børn interesseret i dansk underholdning. Det som B&U-afdelingen skabte i 1960’erne, lever stadig i bedste velgående i en tid med uendelige muligheder.

Længe leve DR og dansk børnefjernsyn!