15 klamme dukker på film, der vil skræmme bukserne af dig!

Den danseglade dræberdukke M3GAN er tilbage i biografen i fortsættensen M3GAN 2.0.
To år efter at den første M3GAN vender dukken nemlig tilbage. Denne gang er hun ikke alene. For også den brutale dukke Amelia er på banen. Hun må og skal stoppes for enhver pris!
Vi har i forbindelse med den biografaktuelle actiongyser fundet 16 af de mest uhyggelige, klamme og gysende grumme dukker på film nogensinde. Dem lister vi kronologisk herunder.

Dead of Night (1945)
Her er tale om en gyser-antologi, hvor Michael Redgrave ses i rollen som en bugtaler, der tror, at hans dukke er levende. Skræmmende, ond og i uhyggelig sort/hvid.

Trilogy of Terror (1975)
Denne skrækfilm fra 1975 består af tre korte fortællinger, hvor den sidste historie fokuserer på en kvinde, som terroriseres af en såkaldt Zuni fetish-dukke i sin lejlighed. Gisp!

Deep Red (1975)
Denne nervepirrende giallo er en af den italienske mesterinstruktør Dario Argentos helt store hovedværker, hvor man udover mystiske mord også støder på en skræmmende dukke iklædt butterfly, der dukker frem fra mørket.

Magic (1978)
I denne psykologiske gyserfilm er der en plaget bugtaler og hans onde dukke på spil. Bugtaleren Corky Withers spilles nuanceret af Anthony Hopkins, der desuden også lægger stemme til den foruroligende dukke Fats.

Tourist Trap (1979)
En gruppe af unge venner strander her på et afsidesliggende museum, hvor de snart forfølges af en maskeret skurk, der bruger sine telekinesiske evner til at kontrollere museets dræbende mannequin-dukker.

Poltergeist (1982)
Selvom den skræmmende klovnedukke i spøgelsesfilmen 'Poltergeist' måske ikke fylder særlig meget i historien, så er det bestemt en af de mest uhyggelige dukker. Den bliver siddende i ens hukommelse længe efter filmen er slut.

Dolls (1987)
Vi møder her en gruppe mennesker, som stopper ved et stort palæ under en storm. De møder snart to legetøjsmagere og ikke mindst deres skræmmende og hjemsøgte samling af farlige dukker.
Filmen gemmer på en vild transformationsscene, som du sent vil glemme!

Child's Play (1988)
En af filmhistoriens mest ikoniske onde dukker er Chucky, som man første gang mødte I 'Child's Play' - eller 'Barneleg' på dansk. Gennem vodoo tager seriemorderen Charles Lee Rays sjæl bolig i dukken, der snart er til morderisk fare for alle omkring den. Siden er det blevet til en lang række film med dræberdukken og en serie.

Puppetmaster (1989)
Der er adskillige dræberdukker på spil Puppetmaster-filmene, hvor den første er fra 1989. Dukkefranchisen er især mindeværdig for dens mange mærkværdige dukkedesigns, der bl.a. tæller Blade (som set på billedet), den flammekastende Torch og Tunneller, som har et dræbende bor på toppen af sit hoved.

Dolly Dearest (1991)
En amerikansk familie flytter til Mexico, hvor faderen skal starte en dukkefabrik. Fabrikken ligger uheldigvis ved en såkaldt Sanzian-grav, hvorfor dukkerne således snart indtages af en gammel og ond ånd.

Demonic Toys (1992)
Der er flere fæle dæmoniske dukker på menuen her, hvilket titlen indikerer. For da to politibetjente havner på opgave i et legetøjsværksted, går det snart grasat med farlige dukker til følge.

Pinocchio's Revenge (1996)
En far giver i denne dukkegyser sin datter Zoe en trædukke, der desværre har tilhørt en afdød seriemorder. Snart begynder Zoe da også at opføre sig både underligt og ikke mindst voldeligt.

Saw (2004)
I 2004 fik vi den første Saw-film i den blodige franchise. Her møder man morderen Jigsaw og hans faste maskot, den skræmmende dukke Billy the Puppet. Det er siden blevet til adskillige efterfølgere, hvor dukken har skræmt bukserne af de fleste.

Dead Silence (2007)
Vi følger her en mand, der vender tilbage til sin hjemby for at finde svar på drabet på sin hustru, hvilket måske hænger sammen med en myrdet bugtaler - og ikke mindst en skræmmende dukke!

The Conjuring (2013)
En af nyere tids mest populære gyserdukker er den besatte Annebelle, som man første gang mødte i 'The Conjuring'. Siden er det blevet til en række solofilm for den dæmoniske dukke.