15 ting du måske ikke vidste om 'Forrest Gump'

Tom Hanks, Robin Wright og Robert Zemeckis genforet i ny film
Forrest Gump
(© Paramount Pictures)

I denne uge er der premiere på den amerikanske film Here, hvor man følger et hjem igennem flere generationer.

I hovedrollerne ses Tom Hanks og Robin Wright, mens Robert Zemeckis instruerer. Denne skuespiller-instruktør-trio stod også bag den succesfulde nyklassiker Forrest Gump fra 1994, der løb med seks Oscar-priser, bl.a. for Bedste film.

'Forrest Gump' handler om titelkarakteren Forrest (Tom Hanks), der har en IQ på blot 75, men stadig formår at udrette ekstraordinære ting gennem flere årtier, alt imens han forsøger at blive genforenet med sin flyvske barndomsflamme Jenny (Robin Wright).

Filmen har mange ikoniske scener og citater som "My mom always said life was like a box of chocolates. You never know what you're gonna get", mens replikken "Run, Forrest, run" er blevet allemandseje.

Vi har samlet 15 måske mindre kendte facts om filmen, som du finder herunder.

'Here' har biografpremiere den 16. januar. Find dine billetter her på kino.dk.

15 facts om 'Forrest Gump':

1: Paramount Pictures ville oprindeligt skære 10 mio. dollars af budgettet, hvilket betød, at scener som dem i Vietnam og den stormfulde bådscene ikke ville blive optaget.

Instruktøren Robert Zemeckis og Tom Hanks endte med at opgive dele af deres løn for at beholde budgettet, så scenerne kunne blive indspillet.

2: Med opgivelsen af dele af lønnen, forhandlede Zemeckis og Hanks en provisionslønsaftale, der betød, at de ville modtage en del af overskuddet fra billetindtægterne. Det endte med at indbringe i omegnen af 70 mio. dollars til Hanks.

3: I en scene, hvor Forrest taler om Vietnam-krigen til en stor forsamling i Washington D.C., bliver lyden til hans mikrofon afbrudt. 

Tom Hanks har udtalt, at han siger følgende i scenen: "Nogle gange, når folk tager til Vietman, så kommer de hjem til deres mødre uden ben. Andre gange kommer de slet ikke hjem. Det er en dårlig ting. Det er alt, hvad jeg har at sige om det".

4: Bordtennis-scenerne er lavet uden rigtige bolde. De bolde, du ser i filmen, er computerskabte.

5: Apropos bordtennis, så får Forrest et godt råd om aldrig at tage øjnene fra bolden, når han spiller. I filmen ser man aldrig Forrest blinke, mens han spiller bordtennis.

6: Sekvensen, hvor Forrest løber fra Alabama til Santa Monica i Californien, er inspireret af den 16-årige amerikaner Louis Michael Figueroa, der i 1982 løb fra New Jersey til San Fransisco for det amerikanske cancer-society. 

7: Parkbænken, som Forrest sidder på i en stor del af filmen, lå i Savannah, Georgia - på Chippewa Square. 

Bænken, der er lavet af fiberglas, er blevet fjernet for at undgå at blive beskadiget af vejret eller stjålet. Den er nu placeret på Savannah History Museum, Savannah, Georgia.

Billede
Forrest Gump (© Paramount Pictures)

8: Bill Murray, John Travolta og Chevy Chase takkede alle nej til rollen som Forrest Gump. Travolta indrømmede senere, at det var en fejl ikke at tage imod rollen. Bill Paxton var Robert Zemeckis' førstevalg, men Paramount Pictures ønskede en med mere star power.

9: Alle billeder med Forrest Gump i filmen viser Tom Hanks med lukkede øjne.

10: Forrest og Bubbas rejeimperium 'Bubba Gump' er en ægte restaurantkæde med 35 filialer (pr. 13. januar 2025).

11: Jodie Foster, Nicole Kidman og Demi Moore takkede alle nej til rollen som Jenny, der som bekendt gik til Robin Wright.

12: Tupac Shakur, kendt som rapperen 2Pac, gik til audition som Bubba, men rollen gik til Mykelti Williamson. Chris Rock, Eddie Murphy og Martin Lawrence blev alle overvejet til rollen.

13: 'Forrest Gump' er den ene af tre film, hvor Tom Hanks og Gary Sinise spiller sammen. De to andre er Apollo 13 og Den grønne mil, som begge blev nomineret til en Oscar for Bedste film.

'Forrest Gump' vandt som den eneste prisen sammen med fem yderligere Oscar-statuetter, det for Bedste skuespiller, Bedste Instruktør, Bedste manuskript, Bedste klipning og Bedste visuelle effekter.

14: Halskæden, som Løjtnant Dan (Gary Sinise) bærer, er i virkeligheden en rosenkrans med en Saint Christopher-medalje med indgraveringen: "Beskyt os i kamp" ("Protect us in Combat"). Den blev båret i Vietnam-krigen af Gary Sinises svoger Jack Treese.

15: En kampscene i Vietnam-sekvensen foregår uden, at fjenden nogensinde bliver set. Blandt rigtige Vietnam-veteraner er scenen blevet beskrevet som en af de mest præcise i filmhistorien, da den var meget pludselig, fjenden aldrig ses og det hele sker lynhurtigt.

'Here' har biografpremiere den 16. januar. Find dine billetter her på kino.dk.

Køb billetter

Nyeste film i biografen