Sådan kommer Valhalla-filmen til at se ud

Bag kameraet på den danske tegneseriefilmatisering
Billede
(© Roland Møllers Instagram-profil)

Roland Møller som Thor, Fenar Ahmad i instruktørstolen og en rolle til sangeren Sanne Salomonsen. Sådan kan man kort beskrive filmatiseringen af Peter Madsens ikoniske tegneserie, Valhalla, der er i fuld gang med at blive indspillet.

Og mens det er sparsomt med detaljer om de øvrige skuespillere, og vi endnu har til gode at se et egentligt pressebillede fra filmen, har både Møller, Ahmad og øvrige medvirkende været flittige på de sociale medier og lagt adskillige produktionsbilleder op.

Billederne giver en forsmag på den stil, som filmen kommer til at lægge for dagen. Selvfølgelig kan man ikke regne fuldt ud med det, for der mangler naturligvis al form for filmisk efterarbejde, billedbehandling osv.

Men som en af de mest imødesete, danske fantasyfilm, der bygger på et så populært forlæg som Peter Madsens nordiske mytologi-fortolkning, og med en nostalgisk tegnefilmversion som målestok, er der grund til at være nysgerrig omkring projektet.

Nedenfor er en række snapshots fra Instagram. Er man interesseret i at følge optagelserne tæt, og vil man se flere billeder, kan man med fordel følge Roland Møller og Fenar Ahmad på Instagram.

Valhalla får biografpremiere den 10. oktober 2019.

Valhalla

Valhalla

Valhalla

Valhalla

Valhalla

Valhalla

Valhalla

Valhalla

Valhalla

Valhalla