Her er 20 seriemorder-film alle bør se!

Denne artikel blev første gang udgivet i oktober 2017.

Seriemorder-thrilleren, undertegnedes favoritgenre, er tilbage med Lars von Triers The House that Jack Built, der får premiere i denne uge.

Samtidig kan vi se frem til Zac Efron som Ted Bundy i ’Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile’, Quentin Tarantinos Charles Manson-film Once Upon a Time in Hollywood, Viggo Mortensen som den famøse Unabomber og i fremtiden Leonardo DiCaprio som den første seriemordere, H.H. Holmes, i ’Devil in the White City’.

I den anledning har vi kigget nærmere på de utallige grumme film om de menneskelige rovdyr, og præsenterer her vores bud på 20 essentielle af slagsen krydret med lidt detaljer om inspirationen bag galskaben.

Filmene præsenteres i kronologisk rækkefølge.

M - Eine Stadt sucht einen Mörder (1931)
Fritz Langs tyske klassiker om en fløjtende barnemorder, der får en hel by efter sig i værste lynching-stil, er ikke bare en af tonefilmens banebrydende værker, men har tilmed en hjemsøgende og tæt på hjerteskærende præstation af Peter Lorre som omdrejningspunkt. 

Filmen er inspireret af virkelighedens Peter Kürten også kendt som Vampyren fra Düsseldorf, der dræbte en række unge piger i 1920ernes Tyskland. 

Psycho (1960)
Alfred Hitchcocks portræt af filmhistoriens værste mor-søn-binding skal ses af alle slags filmelskere. Hvorfor? Fordi Anthony Perkins' kejtede kvindemorder Norman Bates er en vanvittigt fascinerende personage, og fordi den 57 år gamle film stadig formår at skræmme livet af én.

Bates omgang med sin afdøde mor er eftersigende inspireret af en virkelighedens mest makabre mordere, Ed Gein, hvis ubeskrevelige omgang med lig har inspireret mange af filmhistoriens værste monstre (deriblandt Leatherface).

Maniac (1980)
Joe Spinell har skrevet dette lavbudget kultværk og medvirker samtidig i titelrollen som en New York-baseret morder, der skalperer sine kvindelige ofre for at lave sine egne mannequindukker. Vi er næsten ovre i slasher-genren, men 'Maniac' er først og fremmest et psykologisk indblik i hovedkarakterens ødelagte sind.

Filmen er også inspireret af Ed Gein, der bl.a. nød at sy i menneskehud og "genbruge" sine ofres legemsdele i sin indretning. 

Henry: Portrait of a Serial Killer (1986)
Her er den! Filmhistoriens måske mest realistiske seriemorder-film og absolut blandt de mest forstyrrende. Filmen er faktisk så ubehagelig, at det tog fem år at finde et filmselskab, der var villigt til at distribuere sagen. Siden er den blevet kult. Michael Rooker spiller hovedpersonen Henry, der nyder at spise, se tv og slagte uskyldige mennesker foran et kamera sammen med sin kammerat.  

Filmen er løst baseret på virkelighedens Henry Lee Lucas og Ottis Toole, der ml. 1960erne og 80erne menes at have dræbt i omegnen af 11-81 mennesker. De tilstod tilsammen over 600 mord, men dette er senere blevet afskrevet som løgne.

Manhunter (1986)
Michael Manns underspillede thriller fortjener en placering i og med, det er den første Hannibal Lecter-film nogensinde. Mann tilfører samtidig seriemorder-universet sit karekteristiske maskuline look, men filmen er ellers ikke typisk for instruktøren. Brian Cox er god som doktor Lecter, men det er Tom Noonan som "dragen" Francis Dollarhyde, der gør filmen ekstra seværdig.

Bygger på Thomas Harris' bestseller 'Red Dragon' (1981), der foregår før 'Silence of the Lambs'. Morderen er ikke baseret på en enkeltstående sag, men forfatteren fik sin viden direkte fra FBI's banebrydende seriemorderekspert John Douglas (ham tv-serien 'Mindhunter' bl.a. bygger på), og bøgernes faste karakter Jack Crawford er baseret på netop Douglas.

The Silence of the Lambs (1991)
Den klassiske - og bedste - Hannibal the Cannibal-film. Jonathan Demmes ferme og Oscar-vindende filmatisering er tæt på et perfekt værk. Alt - lige fra Anthony Hopkins' dragende præstation til legen med P.O.V. til manuskriptets fulde udnyttelse af sit forlæg - spiller i dette mesterværk.

Bygger på Thomas Harris' bestseller fra 1988, mens karakteren Buffalo Bill i sin modus operandi (tilbagevende metoder) er inspireret af Ed Geins brug af menneskehud samt af Ted Bundys armen-i-gips-metode til at lokke sine ofre ind i sin bil.

To Catch a Killer (1992)
Eftersom krimigenren ofte betragtes som en underlødig størrelse, indeholder denne liste også "underlødige" tv-film. Hermed bliver der plads til den tre timer-lange 'to Catch a Killer' med en veloplagt Brian Dennehy i rollen som manden bag en lang række teenagedrenges endeligt.

Filmen handler om den virkelige seriemorder John Wayne Gacy, der var aktiv ml. 1972-78. Gacys fritidstjans som klovn til fx. børnefødselsdage gav ham det effektive kælenavn "the killer clown" et helt årti, før Pennywise overtog den titel.

Natural Born Killers (1994)
Tarantino står egentlig bag historien om Mickey og Mallory og deres drabelige bryllupsrejse gennem USA, men Oliver Stones fortolkning afveg eftersigende så meget, at Tarantino ikke står ved det. Filmens ironiske fremstilling af de unge elskende og mediernes dyrkelse heraf skabte voldsom kontrovers og gav endda Stone en retssag på nakken for at inspirere til vold.

Parret er ifølge Stone inspireret af Bonnie og Clyde Barrows bedrifter fra depressionstidens USA. Filmen er dog blevet anklaget for selv at have inspireret helt op til otte virkelige mord, hvor drabsmændene søgte samme berømthed.

Citizen X (1995)
Endnu en tv-film, som de færreste kender og flere thriller-entusiaster burde. Donald Sutherland, Stephen Rea og Jeffrey DeMunn medvirker i fortællingen om en seriemorder-plage i 1980ernes Rusland, men det er Max von Sydow, der stjæler rampelyset i rollen som psykologen, der skal gennemskue mennesket bag monstret og omvendt. 

Stærkt inspireret af den russiske seriemorder Andrei Chikatilo (The Butcher of Rostov, The Red Ripper, The Rostov Ripper), der ml. 1978-90 myrdede og spiste over 50 kvinder og børn. Det samme uhyre skildres også i bl.a. 'Child 44' med Nikolaj Lie Kaas på rollelisten. 

Copycat (1995)
Næppe en perfekt film, men et ganske solidt biddrag til genren, der havde en storhedstid i 1990erne. Sigourney Weaver spiller adfærdseksperten, der pga. en specifik seriemorder lider af agorafobi (angst for at forlade sit hjem). Da en ny seriemorder begynder at efterligne hendes plageånd, starter mareridtet forfra.

Filmen låner en del fra virkelighedens seriemordere Albert DeSalvo AKA The Boston Strangler, fætrene Kenneth Alessio Bianchi og Angelo Buono AKA The Hillside Stranglers, David Berkowitz AKA The Son of Sam, Jeffrey Dahmer og Ted Bundy, men er ikke ellers baseret på sande begivenheder.

Se7en (1995)
David Finchers banebrydende, makabre og stilsikre thriller fungerer som et studie i menneskehedens forfald. Samtidig er det en gammeldags neo noir-fortælling med et af filmhistoriens bedste twists. Har man ikke oplevet Brad Pitt og Morgan Freemans forsøg på at fange John Doe, der dræber ud fra de syv dødssynder, bør man gøre det. NU!

I filmen lader morderen John Doe sig heftigt inspirere af Geoffrey Chaucers 'Canterbury-fortællingerne' og Dantes 'Den Guddommelige Komedie'. Morderens udspekulerede (nærmest Jigsaw-agtige) metoder er dog ren fiktion, der i virkeligheden er inspireret af manuskriptforfatterens egen følelse af ensomhed, mens han som arbejdsløs forfatter boede i New York.

The Bone Collector (1999)
Førstehåndsindtrykket af denne film kan godt være lidt vagt. En solid thriller med gode præstationer af Denzel Washington og Angelina Jolie, men ikke mere end det. Men 'The Bone Collector' vinder over tid. Jolie spiller en ung betjent, der får hjælp af Washingtons erfarne, paralyserede kriminalekspert, mens en knogle-samlende morder terroriserer storbyens gader.

Baseret på Jeffrey Deavers roman fra 1997, der fik hele 10 fortsættelser. Morderen i filmen lader sig inspirere af en fiktiv seriemorder fra starten af 1990-tallet, men handlingen er 100 % Hollywood.

American Psycho (2000)
En veloplagt Christian Bale ses i en af karrierens glansroller (præstationen er inspireret af Tom Cruise) som yuppie-morderen Patrick Bateman, der bruger lige så meget tid på at myrde og skamfere folk som på at nørde visitkort og lave toplister over Phil Collins' bedste albums.

Baseret på Brett Easton Ellis' fænomen af en bog fra 1991, der på mange punkter er litteraturens svar på 'Natural Born Killers' ved at være et samfundskritisk antivolds-projekt, der i medierne blev udråbt som glorificerende. Handlingen er heldigvis ikke baseret på virkelige hændelser, og filmatiseringen rammer især forlæggets satiriske tone, mens det grafiske indhold er blevet nedtonet for overhovedet at kunne blive lavet.

The Pledge (2001)
Sean Penns tredje film som instruktør har en intens aldrende Jack Nicholson i hovedrollen som en forpint politimand, der efter at være blevet pensioneret nægter at slippe en uopklaret sag og lader sig opsluge af jagten på en mystisk barnemorder.

Friedrich Dürrenmatt skrev manuskriptet til den tyske og yderst anbefalelsesværdige 'Es geschah am hellichten Tag' fra 1958 om en morders rædselsregime i en lille landsby. Samme år forfinede forfatteren sin fortælling i novellen 'The Pledge: Requiem for the Detective Novel', som siden er blevet til to engelsk-sprogede film - hvoraf denne er den nyeste. 

Monster (2003)
Charlize Theron vandt en oscar for sit portræt af en kvinde, der lader som om, hun er prostitueret, for derefter at myrde sine kunder. Smukke Therons monstrøse transformation er blot en af fascinationsfaktorerne ved dramaet, der også byder på en rørende kærlighedshistorie.

Bygger på virkelighedens seriemorder Aileen Wuornos, der i 1989 og 1990 myrdede mænd langs Floridas landeveje. Wuornos er især kendt for at være kvinde i en mandsdomineret verden af seriemord. 

Memoirs of murder (2003)
Sydkorea hører blandt de stærkeste lande, når det gælder hårdtkogte seriemorder-film. Joon-ho Bong, der i dag er kendt for 'Snowpiercer' og 'The Host', har instrueret og har skrevet denne dystre sag om et hold efterforskeres desperate forsøg på at standse en koldblodig kvindemorder.

Filmen bygger på landets første seriemorder - de såkaldte Hwaseong-mord, der fandt sted mellem 1986-91.

Zodiac (2007)
David Fincher har for længst indrømmet, at han er særligt interesseret i seriemordere. Det er derfor ikke underligt, at filmskaberen står bag to af genrens absolut bedste værker med 'Se7en' og denne undervurderede thriller. Den vanvittigt stjernebesatte film adskiller sig ved at have fokus på opklaringens fortærrende proces i stedet for at lefle med en tilfredsstillende afklaring.

Filmen er baseret på den enigmatiske Zodiac-morder, der myrdede unge par i Californien fra slut 1960erne og frem, hvorefter han i bedste Jack the Ripper-stil sendte kryptogrammer til pressen for at håne politiet. Ligesom The Ripper er Zodiac-sagen aldrig blevet opklaret. 

Mænd der hader kvinder (2009)
Kæmpesuccessen, der følger journalisten Mikael Blomkvists forsøg på at løse mysteriet om en fosvundet pige og ender med at falde over en seriemorder. Værket fortjener uden tvivl en plads på listen, selvom seriemorder-plottet står i skyggen af filmens sande omdrejningspunkt - nemlig den ukuelige hacker Lisbeth Salander.

Baseret på den svenske journalist Stieg Larssons Millennium-trilogi (2005-07), hvis gigantiske indflydelse han aldrig fik at føle, fordi han døde før udgivelsen. 

I Saw the Devil (2010)
Kim Jee-woons vanvittigt blodige og nærmest hysterisk tempofyldte film følger en mand, der efter mordet på hans gravide hustru selv begynder at jage den ansvarlige seriemorder. Offerrollen udfordres her ved at skildre et mindst lige så stort vanvid hos hovedkarakteren, og psykologien bag galskaben glemmes ikke i det ellers nærmest slasher-agtige værk.

Filmen bygger ikke på en rigtig sag, men blev kontroversiel i sig selv, da hele tre omredigeringer måtte til, før censurrådet kunne give den en 18 års-censur. Samtidig blev syv scener fjernet helt af frygt for at inspirere til virkelige forbrydelser.
 

Marshland (2014)
Anmelderrost thriller om to vidt forskellige detektiver, der undersøger mordene på to kvinder i et lokalområde i den sydlige del af Spanien i tiden efter Francos død. De to efterforskere er af den gamle og nye skole, men sagens grove natur tvinger dem til at sætte deres uenigheder til side for at fange den kvindehadende seriemorder på spil. 

Filmen er helt igennem fiktiv, men henter sin effektive stemning fra landets historiske begivenheder, da tiden mellem Francos død i 1975 og den nye regerings sejr i 1982 var lige så stillestående som de sumpområder, titlen henviser til. Selvsamme natur filmes smukt oppefra via droneskud og leder samtidig tankerne hen på tv-serien 'True Detective', der også handlede om en gal seriemorder i ingenmandsland.