Insidious 5 er på vej
Det seneste og fjerde kapitel i den overnaturlige Insidious-franchise The Last Key blev gyserseriens hidtil bedst sælgende film. En ny efterfølger burde derfor være selvskrevet, men der har været stille omkring den. Indtil nu...
Nu har skuespillerinden Lin Shaye, der spiller dæmonologen Elise Rainier, nemlig afsløret status på 'Insidious 5' i et interview med Forbes:
- Jeg tror, at der er én mere. De har en historie til den, og den er meget anderledes. Den sidste [film] har realiseret min karakters fortid, nutid og fremtid, det var en gave. Jeg ved ikke, om der bliver skrevet et manuskript, men jeg tror, at der vil komme en Insidious-film mere.
- Hvis jeg er med i den, som jeg vil tro, jeg er, vil jeg formentlig være i The Further, da min karakterer nu er et spøgelse. Hvorvidt der er en tv-serie spin-off på vej? Det ved jeg ikke noget om. Det er ikke blevet nævnt overfor mig.
Det to seneste film har fungeret som forløbere til de to første film i franchisen, og det forlyder, at 'Insidious 5' skal være en regulær efterfølger til Insidious 2. Det udtalte skaber Leigh Whannell, da han sidste år blev interviewet om franchisen til Bloody Disgusting.
I samme ombæring fortalte Whannell også, at han formentlig ikke instruerer den næste film:
- Måske et par friske øjne er det bedste for franchisen, hvis de fortsætter. Vi må se.
Siden da er Whannell blevet tilknyttet to store produktioner som instruktør, nemlig genindspilningerne af hhv. 'The Invisble Man' og 'Escape from New York'. Derfor ser det ud til at et nyt navn skal føre Insidious-universet videre.
Insidious 5 har endnu ingen premieredato.