Nyeste premiere-ændringer: 7 film fjernet fra i år

Brad Pitt, Tom Hanks og The Rock udskudt
Billede
(© /SONY PICTURES/UIP/FOX)

Biografkalenderen er en levende størrelse, der konstant ændres pga. alt fra produktionsvanskeligheder til festivaler og endda hensyn til andre titler. Fx blev fortsættelsen til Wonder Woman for ikke længe siden rykket hele syv måneder.

Gal Gadots superheltinde er dog langt fra den eneste, der tager springet fra 2019 til 2020 – her er en håndfuld eksempler, der alle skulle have haft premiere i år, men som vi må vente længere på.
 

Ad Astra (afventer premieredato)
Brad Pitt og Tommy Lee Jones’ længeventede science fiction-film skulle have haft maj-premiere. Men hverken plakat eller trailers dukkede op, så først troede alle, at det var meningen at filmen skulle åbne på Cannes… men nu er Fox’s stortanlagte titel simpelthen blevet pillet af kalenderen, og det er eftersigende fordi, den skal lanceres i efterårets festivalperiode med Venedig og Toronto på sinde. Det plejer at betyde Oscar-potentiale! 

The Grudge (2. januar 2020)
Gyseren skulle have skræmt livet af os i sensommeren i år, men J-horror-rebootet om det ubehagelige gespenst med den skræmmende gurglen/knurrer er nu en vinter-film. I stedet kan vi skyde næste i gang med et jump scare.


A Beautiful Day in the Neighborhood (9. januar 2020)
Tom Hanks-portrættet af det amerikanske børnevært-ikon Mister Rogers skulle have konkurreret med alle de andre modne dramaer i dansk regi i oktober. Men nu ser filmen ud til at lande i et endnu bedre selskab: de andre Oscar-contenders.

Kingsman 3: The Great Game (13. februar 2020)
November i år bliver uden filmverdens mest charmerende ungdoms-agent – og det samme bliver den tredje Kingsman-film, der skal fungere som et spin-off. Istedet for Taron Egerton (som har travlt med at synge og charmere alt og alle som Elton John) får vi dog et vanvittigt cast. Aaron Taylor-Johnson, Matthew Goode, Ralph Fiennes, Stanley Tucci og Gemma Arterton er bare blandt de første navne i Matthew Vaughns actionkomedie.  

Greyhound (7. maj 2020)
Endnu en med Tom Hanks. Oscar-stjernen spiller her en ubådskaptajn under Anden Verdenskrig, og dramaet er baseret på romanen 'The Good Shepherd' af C. S. Forester. Med andre ord: der kan være Saving Private Ryan-potentiale at se frem... men først om et år, folkens.


Jungle Cruise (23. juli 2020)
Eventyrlig action baseret på en Disneyland-forlystelse, hvor en flodbåd tager deltagerne gennem en jungle fyldt med både farlige dyr og magiske skabninger. Alt kan altså ske - og det gælder især med Dwayne "The Rock" Johnson og Emily Blunt ombord. Næste års sommer-ramasjang-film for hele familien.

Fantastic Beasts and Where to Find Them 3 (11. november 2021)
Sidst men ikke mindst. I stedet for at ankomme hvert andet år, vil Newt Scamander og co. næste kapitel først ramme biograferne i 2021. Warner Bros. meddelte, at holdet har brug for mere tid til at gennemgå manuskriptet og forberede produktionen. Det forventes at David Yates igen instruerer J.K. Rowlings manuskript, som fortsætter, hvor Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser slap.

Se alle 240 kommende film