Rekord: Avengers: Endgame er nu den bedst sælgende film nogensinde!

Det er historisk! 'Avatar' er besejret
Billede
(© Disney)

Da Avengers: Endgame fik premiere tilbage i april smadrede den flere åbningsrekord, både i Danmark og internationalt.

Superhelte-eposset har sidenda haft direkte kurs på tronen som den bedst sælgende film nogensinde*, som hidtil har været besat af Avatar.

Det skete endelig i weekenden, hvor Marvel-filmen rundede en indtjening på intet mindre end 2,790200 millarder dollars (!) på verdensplan - og dermed overgik 'Avatar', der ligger på 2,789700 millarder dollars.

Marvel-boss Kevin Feige videre sendte respekt til filmskaber James Cameron, der har siddet på box office-tronen i mange år med både 'Avatar' og før den Titanic.

- Hvis du justerer for inflation, så har han stadig rekorden, og han får den sikkert igen, så snart han sender en ny film ud, udtalte Feige.

'Avengers: Endgame' var den 22. film i det store Marvel Cinematic Universe, og blev både mødt med ros fra anmeldere og fans.

I weekenden offentliggjorde Marvel så deres næste kuld af film fra den såkaldte Fase 4 - se alle de titler samt premieredatoer her.

Avengers: Endgame kan forsat ses i biografen.

* Ikke justeret for inflation.