Corona-opdatering: Biografer aflyser alle forestillinger

Lukker ned i 14 dage
Billede
(© kino.dk)

Biografer over hele landet aflyser forestillinger de næste 14 dage som følge af regeringens nye tiltag for at stande Corona-smitten i Danmark.

Listen omfatter bl.a. biografkæderne Nordisk Film Biografer og CinemaxX, der aflyser alle forestillinger frem til og med fredag den 27. marts.

Brancheorganisationen Danske Biografer har opfordret alle deres medlemmer, biograferne, til at følge trop, og en række biografer har således allerede truffet beslutningen om at holde lukket.

På kino.dk opdaterer løbende, når vi har overblik over øvrige biografer, der også holder lukket.

Grand Teatret, Cafe Biografen Vester Vov Vov, Cinemateket, Empire, Gloria, Park Bio, Biffen i Nordkraft, Valby Kino, Ikast Bio, Bibliografen, BIO Næstved, Baltoppen Bio, MovieHouse Hellerup, Atlas Biograferne, Cinema Center Helsingør, Viften, Café Biografen, BIG BIO Nordhavn, BIG BIO Herlev, Gentofte Kino, Glostrup Bio, Kulturhus Trommen Hørsholm, Bio Næstved og Øst for Paradis holder alle lukket, og flere følger formentlig trop.

Hvis du har købt billet til en aflyst forestilling, gives pengene tilbage. Kontakt den pågældende biografen for at høre mere om hvordan det fungerer i praksis. Du kan kontakte biograferne her.

Biograferne glæder sig til igen at tage i mod gæster fra den 28. marts.

Og husk at du på kino.dk stadig kan følge med i, hvad der sker i filmens verden, mens biograferne holder lukket.