Yes! 'Marco effekten' får biografpremiere tidligere end forventet

2021 åbner med et brag
Billede
(© Nordisk Film)

Vi skal nu vente lidt kortere tid på en af næste års største biograftitler, nemlig Afdeling Q-filmen Marco effekten.

Filmen om kriminalkommissær Carl Mørck og hans assistent Assad får nemlig allerede biografpremiere den 21. januar 2021.

Oprindeligt var det ellers planen, at vi måtte vente til 4. februar, men nu har Nordisk Film rykket premieren frem - til glæde for fans af Jussi Adler-Olsens thriller-univers.

Filmen instrueres af Martin Zandvliet (Dirch, Under sandet) og det er nye navne, der indtager rollerne. Ulrich Thomsen og Zaki Youssef er hhv. Carl Mørck og Assad, mens Sofie Torp (Ser du månen, Daniel) spiller karakteren Rose. 

Marco effekten får premiere den 21. januar 2021.

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)