Henry Cavill er ikke færdig som Superman: "Der er mange flere historier"

"Kappen er stadig i skabet"
Billede
(© Warner Bros.)

Henry Cavill var tidligere i år aktuel som Superman, da han optrådte i Zack Snyder's Justice League.

Men vi skal faktisk helt tilbage til 2016 for at finde sidste gang, at den 38-årige brite var ikædt den ikoniske dragt og kappe, hvor den oprindelige udgave af Justice League blev indspillet.

Selvom der er gået hele fem år, så er Cavill ikke færdig med at spille superhelten. I hvert fald ikke, hvis det står til ham selv. Til The Hollywood Reporter udtaler han:

- Der er stadig mange flere historier for mig som Superman, og jeg ville virkelig elske muligheden.

Og Man of Steel-skuespilleren fortsætter bl.a. med at understrege:

- Som jeg altid siger: "Kappen er stadig i skabet".

LÆS OGSÅ: Se Henry Cavill som James Bond i imponerende fan-video

En Superman-film mere med Henry Cavill er dog ikke lige på tapetet for Warner Bros., der ellers har en masse andre DC projekter i søen.

Herunder rigtigt nok en ny film med Superman, men her er briten skiftet ud med Michael B. Jordan, som skal spille en sort udgave af superhelten ved navn Val Zod - altså ikke Kai-El, som er Cavills version.

- Det er spændende - Superman er mere end hudfarve. Superman er et ideal. Superman er en ekstraordinær ting, som lever i vores hjerter. Hvorfor ikke have flere Supermen på én gang?

Det udtaler Cavill og fortsætter:

- Joaquin Phoenix lavede en vidunderlig Joker-film; og hvad så, hvis den ikke er forbundet til resten [af franchisen]? De har i Superman tegneserierne flere handlingstråde, som foregår på samme tid.

Henry Cavill kan dermed ikke se, at ankomsten af Michael B. Jordans Superman udelukker hans egen i at fortsætte i DCs filmunivers.

Vi kan jo krydse fingre for, at Cavills Superman kan få en gæsteoptræden i Shazam! 2, mens vi venter på, om Warner Bros. kan få stablet en 'Man of Steel 2' på benene.

Det er nu ikke fordi, at Henry Cavill hviler på laurbærrene. I næste måned er han klar med 2. sæson af 'The Witcher', han er på vej med en stor spionfilm, og så er han annonceret som hovedrollen i genindspilningen af 80'er-klassikeren 'Highlander'.