2022 er Flagermusens år: Fire forskellige skuespillere hopper i det ikoniske kostume

I anledning af premieren på The Batman, dykker vi ned i DC og Warner Bros. planer for den populære superhelt i 2022.
Find dine billetter til The Batman her:
2022 byder på fire forskellige versioner af Batman, spillet af fire forskellige skuespillere, i fire forskellige film – den ene version af Batman er dog aktuel i hele to af filmene. Hvordan de bærer sig ad med det, kan du læse mere om her.
Robert Pattinson i 'The Batman'
Mange store skuespillere har båret den famøse kappe igennem årene, og inden for kort tid har vi haft hele tre Batman skuespillere at forholde os til. Utroligt nok, formår Matt Reeves at skabe en hidtil uset side af den ikoniske karakter med Robert Pattinson som Bruce Wayne.
Som baggrund for denne version af Batman, var Matt Reeves ikke bare inspireret af hans stærke kærlighed til tegneserierne, men også grunge-ikonet Kurt Cobain, samt Gus Van Sants 'Last Days'.
Nirvana sangen 'Something in the Way', som også kan høres i filmen, fik Reeves til at ville skildre den tragedieramte Bruce Wayne som en indelukket og sårbar karakter, fremfor smart playboy.
Find billetter til 'The Batman' her
Keanu Reeves i 'DC League af Superkældedyrene'
Batman-karakteren kommer også i en børnevenlig version, med animationsfilmen DC League af Superkæledyrene, som har populære superheltes kæledyr i fokus.
Batmans hund Ace, er en af hovedrollerne i filmen, og med den følger selvfølgelig Batman, og det bliver ingen ringere end Keanu Reeves der lægger stemme til den populære karakter.
Hvor omfattende Batmans rolle bliver i filmen, ved vi ikke endnu, men Reeves får selskab af andre store stjerner som makkerparret Dwayne Johnson og Kevin Hart samt John Krasinski og Kate McKinnon.
'DC League af Superkæledyrene' har premiere den 19. maj
Michael Keaton & Ben Affleck i 'The Flash'
Michael Keaton gentager sin ikoniske rolle som Batman som sidst sås i de populære Tim Burton film Batman (1989) og Batman Returns (1992).
Samtidig ifører Ben Affleck sig endnu engang kappen, og gentager sin meme-værdige version fra henholdsvis Batman v Superman: Dawn of Justice, Justice League og Zack Snyder’s Justice League.
Begge hopper tilbage i uniformen til filmen The Flash, som udkommer i slutningen af året, men hvordan de to kommer til at indgå i handlingen, og hvordan de forholder sig til hinanden, vides endnu ikke.
Om DC og Warner Bros. tager en side ud af Marvels bog, og udforsker en form for multiverse eller finder på en helt anden vinkel bliver spændende at se.
'The Flash' har premiere den 3. November
30 år efter han lagde kappen, vender Michael Keaton tilbage i ikke bare én film, men to. Den populære skuespiller, og en Batman favorit blandt mange, gør sit indtog i HBO-Max filmen Batgirl.
Christina Hodson står bag manuskriptet til HBO-projektet, og hun står ligeledes bag den kommende The Flash film, hvilket kunne tyde på, at de to universer måske bindes sammen.
Der er dog endnu ikke frigivet detaljer om Keatons rolle eller handlingen i Batgirl-filmen, vi ved dog, at J.K. Simmons endnu engang spiller Commissioner Gordon, som i Justice League og Zack Snyder’s Justice League.
Derudover ses Leslie Grace i rollen Barbara Gordon aka. Batgirl samt Brendan Fraser i rollen som Garfield Lynns aka. Firefly.