Marvel-boss: Der kommer ikke flere Avengers-film

Neeej!
Avengers: Age of Ultron
(© Avengers: Age of Ultron / Disney Pictures)

Forude venter i massevis af Marvel-film og -serier. Det er dog imidlertid slut med Avengers-film, udtaler Marvel-bossen Kevin Feige. Det skriver CBR.

Første gang holdet af superhelte i gruppen under navnet The Avengers fik deres egen film, var med The Avengers i 2012. Den blev fulgt op af Avengers: Age of Ultron i 2015, mens det hele kulminerede med Avengers: Infinity War og Avengers: Endgame i 2018 og 2019.

Det er i det nylige interview, at Feige altså nu bringer den for os kedelige nyhed om, at 'Avengers: Endgame' er den sidste film med Avengers:

- Marvel Studios og Marvel Cinematic Universe har nu passeret deres 10-års jubilæum, og med udgivelsen af ​​den sidste Avengers-film ("final Avengers movie", red.), har vi endelig afsluttet en 22 films Infinity Saga, udtaler Feige.

LÆS OGSÅ: Sådan er Marvel-tidslinjen i kronologisk rækkefølge

Der er som bekendt stadig medlemmer af det oprindelige hold af Avengers tilbage i Marvels filmiske univers, så mon ikke, at heltegruppen får tilført nyt blod i form af andre af universets helte? Det håber vi på.

Hvorvidt det så kan blive til en solofilm med The Avengers, er desværre nok med Feiges udtalelser in mente mere tvivlsomt.

Vi skal dog heldigvis ikke være bekymrede for, at det er det sidste, vi ser til Marvel-film i biografen. Forude venter bl.a. Doctor Strange in the Multiverse of Madness, der har premiere den 5. maj og Thor: Love and Thunder med premiere den 7. juli.