Avatar 2-trailer vises før kommende storfilm
Disney løfter forhåbentligt snart sløret for første trailer til længeventede Avatar 2, som er efterfølgeren til den ikoniske Avatar fra 2009.
Ifølge hypebae.com skulle første trailer til fantasy-filmen nemlig blive vist som forfilm til Marvels næste skud på stammen, Doctor Strange 2: In the Multiverse of Madness, som får premiere den 5. maj.
LÆS OGSÅ: Skuespiller har set de første 20 minutter af 'Avatar 2': "Jeg var rørt til tårer"
Disney håber, at efterfølgeren til den populære Doctor Strange kan køre videre på succesen fra Spider-Man 3: No Way Home, som er Marvels tredje største biografsucces, og dermed bringe fokus på hele to store titler på én gang.
På den måde får film-giganten gjort traileren til en begivenhed, der forhåbentlig får de mange Marvel-fans tilbage i biograferne til december, når 'Avatar 2' får premiere.
LÆS OGSÅ: Nyt foto fra 'Avatar 2': Mød Spider – hovedpersonernes menneskesøn
Vi skal derfor ikke vente længe på at få et indblik i den hidtil hemmelige handling om karaktererne Jake Sully (Sam Worthington) og Neytiri (Zoe Saldana). Vi ved dog allerede nu, at handlingen bl.a. kommer til at fokusere på de to hovedkarakterernes familieliv med både biologiske- og adopterede børn.