Oscar-vinder og Bond-skuespiller på den røde løber: "Jeg elsker Danmark"
Intet Oscar-show uden rød løber. Heller ikke i år. Således var TV2's reporter Jesper Steinmetz på pletten i Hollywood.
Her fik han bl.a. fat på Kevin Costner, den ene af showets tre værter, Wanda Sykes, og Bill Murray samt den danske instruktør Jonas Poher Rasmussen, der var nomineret til hele tre Oscars for sin film Flugt, som dog ikke vandt nogen.
Scoopet for Steinmetz var dog nok - når alt kommer til alt - at fange den britiske skuespiller-legende Dame Judi Dench på den røde løber.
Her faldt snakken hurtigt på Danmark. For da Steinmetz præsenterer sig som værende fra dansk tv, udbryder Dench friskt: "Oh, I'm a Dane!".
LÆS OGSÅ: Se alle Oscar-vinderne 2022
Den 87-årige skuespillerinde fortalte således, at hun har danske aner, hvilket hun først for nylig fandt ud af gennem det engelske program 'Who Do You Think You Are?'.
Programmets koncept er, at kendte personligheder gennem slægtsforskning forsøger at opsøge deres rødder.
For Dench betyder det tråde tilbage til 1600-tallets Danmark i en slægtsfortælling, der både indebærer adel og forbindelser til ingen ringere end Shakespeare.
Dench kunne således i tydeligt hopla også udbryde "Jeg elsker Danmark" - naturligvis på dansk.
LÆS OGSÅ: Will Smith stod for Oscar-showets mest ubehagelige øjeblik
Det britiske ikon var i år nomineret i kategorien Bedste kvindelige birolle for sit følsomme portræt i Kenneth Branaghs historiske drama Belfast, der vandt prisen for Bedste originale manuskript.
Dench startede sin imponerende karriere i slutningen af 1950'erne og har siden da opbygget et CV på mere end 130 skuespillerkrediteringer.
Hun har gennem sin lange karriere modtaget hele otte Oscar-nomineringer og vandt sin indtil videre eneste statuette i kategorien Bedste kvindelige birolle for sin rolle i Shakespeare in Love fra 1998.
I nyere tid har man eksempelvis kunnet opleve Dench i den legendariske Bond-rolle som M, bl.a. overfor Daniel Craigs agent 007 i Skyfall fra 2012.
'Belfast' kan lige nu ses i biografen. Find dine billetter her: