Se rollelisten: Marvels svar på The Suicide Squad er stjernespækket
MCU er klar til at samle deres næste hold – men denne gang er det ikke er hold af helte, men derimod anti-helte.
Filmen Thundersbolts samler nemlig en række velkendte og mere skurke-agtige karakterer, som vi allerede har mødt i Marvels filmiske univers i diverse film og serier.
Holdet består altså af typer, der er eller har været på kant med loven – og på den måde er det Marvels pendant til DCs Sucide Squad.
Rollelisten til 'Thunderbolts' blev præsenteret i weekenden til Disney D23 Expo og består af følgende:
- Florence Pugh som Yelena – den nye Black Widow – kendt fra Black Widow-filmen og 'Hawkeye'.
- Sebastian Stan som Bucky aka Winter Soldier. Captain Americas gamle ven, der var fjendtlig (og hjernevasket) i 'Captain America: The Winter Solider', men som i serien 'The Falcon and the Winter Soldier' i den grad blev kørt i stilling som en good guy.
- David Harbour som Red Guardian. Stranger Things-stjernen var et højdepunkt i 'Black Widow', så vi glæder os til at se mere til ham.
- Julia Louis-Dreyfus som La Contessa Valentina Allegra de la Fontaine. Seinfeld-skuespilleren har optrådt i baggrunden af flere Marvel-projekter og bliver bindingsleddet mellem de forskellige medlemmer af Thunderbolts. Med andre ord en "ond" Nick Fury eller DC's svar til Amanda Weller.
- Wyatt Russell er tilbage som John Walker aka US Agent. Regeringens erstatning for Captain America i 'The Falcon and the Winter Soldier' kørte ud på et sidespor og har nu et noget blakket ry.
- Olga Kurylenko som Taskmaster. "Skurken" fra 'Black Widow' viste sig at være hjernevasket og har dermed potentialet til at indgå i denne gruppe og bevise sit værd.
- Hannah John-Kamen vender tilbage som Ghost. Skurken fra 'Ant-Man and the Wasp' viste sig at være manipuleret af skumle bagmænd og har nu chancen for at vise nye sider.
Optagelserne starter tidligt næste år med instruktør Jake Schreier (Paper Towns) baseret på et manuskript skrevet af bl.a. Eric Pearson, der har været inde over andre Marvel-film som Thor: Ragnarok og 'Black Widow'. Vi kan derfor nok forvente noget i samme tone som dem.