Guide: 10 superheltefilm du kan glæde dig til i 2023

Jorden skal reddes mere end én gang
Aquaman (2018) / Warner Bros.
(© Aquaman (2018) / Warner Bros.)

Biografen er det perfekte sted at se superheltefilm, for der er næsten altid smæk på, flotte effekter og masser af underholdning med de overmenneskelige karakterer. 

2023 bliver ingen undtagelse, og hele 10 film i supergenren forventes at få premiere til næste år. Vi har samlet et overblik over titlerne. 

 

LÆS OGSÅ: Nyt i biografen: Disse 7 film glæder danskerne sig mest til denne vinter

OBS: Listens titler og premieredatoer kan ændre sig, mens nye titler kan komme til og andre ryge af premierelisten. Vi opdaterer derfor listen løbende.

Klik på en titel for at læse mere. 

 

Ant-Man and the Wasp: QuantumaniaFoto: Walt Disney Pictures 

Marvels mindste superhelt åbner ballet for genren med sin tredje solofilm. Sammen med kollegaen/kæresten Hope van Dyne, hendes mor Janet og opfinderen Hank Pym ender Ant-Man i den mystiske kvanteverden. Holdet møder mærkelige væsner og ikke mindst den magtfulde skurk, Kang the Conqurer, som også kommer til at få en stor indflydelse i Marvels næste film. 

 

Shazam Fury of the Gods / Warner Bros.Foto: Warner Bros. 

Shazam! Fury of the Gods – 16. marts 

Shazam! fra 2019 handlede om teenageren Billy Batson, der skænkes mægtige superkræfter af en ældgammel gud. I efterfølgeren stilles Batson overfor sin hidtil største opgave, da nye fjender viser sig – og kun ved hjælp af sin nyfundne superheltefamilie har den rødklædte helt en chance. Shazam! har bånd til Black Adam, der i form af Dwayne Johnson fik sin egen film i 2022. 

 

Guardians of the Galaxy Vol 3 / Walt Disney PicturesFoto: Walt Disney Pictures 

Star-Lord, Rocket Racoon, Drax, Mantis og Groot vender tilbage i tredje og formentlig sidste film om galaksens vogtere. Vi kender ikke så meget til plottet, men superhelteholdet skal naturligvis beskytte universet mod en ny fjende. Forvent den samme kombination af action og gakket humor, som også prægede de to forrige, populære film, der ligesom det nye kapitel havde James Gunn i instruktørstolen. 

 

Spider-Man: Across the Spider-Verse / Sony PicturesFoto: Sony Pictures 

Den animerede film Spider-Man: Into the Spider-Verse blev ufortjent overset i biografen herhjemme, for der var tale om en opfindsom og underholdende udgave af det ellers fortærskede Edderkoppe-univers. Med Miles Morales som en ny slags variant af Spider-Man i front og alle mulige alternative udgaver af superhelten ved sin side, er der lagt op til endnu et spind af spændende eventyr i biografen i 2023. 

 

The Flash – 15. juni 

Solofilmen med verdens hurtigste mand har været længe undervejs, og kontroverserne omkring hovedrolleindehaveren Ezra Miller har ikke hjulpet. Rygterne går dog på, at filmen er fremragende, og derfor får vi heldigvis mulighed for at se resultatet for os selv om et halvt års tid. Ben Affleck og Michael Keaton er i øvrigt begge med som varianter af Batman. 

 

The Marvels – 27. juli 

Captain Marvel er blandt de stærkeste Avengers, og Carol Danvers (Brie Larson) får denne gang følgeskab af en ung superhelt, Miss Marvel (Iman Vellani), der kunne opleves i sin egen serie i 2022. Det er begrænset, hvad vi ved om filmen, men Nick Fury (Samuel L. Jackson) er med igen, mens instruktøren hedder Nia DaCosta, som er kendt for gyser-genindspilningen af Candyman

 

Ninja-skildpadderne Leonardo, Raphael, Michelangelo og Donatello er atter på banen i et nyt animeret eventyr, og det er samtidig den eneste planlagte superheltefilm fra 2023, som ikke er fra enten Marvel eller DC. Plottet kender vi ikke meget til, men filmen skulle angiveligt fokusere på teenageaspektet af de fire padder, men skuespilleren Seth Rogen producerer, ligesom det forventes, at han lægger stemme til en af karaktererne – mon ikke det bliver party-glade Michelangelo? 

Blue Beetle / Warner Bros.Foto: Warner Bros. 

Blue Beetle – 17. august 

Blandt de mindre kendte helte finder vi Blue Beetle. Selvom karakteren har eksisteret siden 1939, var det dog først i 1983, at han blev købt af DC Comics, og det er i deres univers, han optræder i den kommende film. Lidt som Green Lantern er der flere forskellige Blue Beetles, men filmversionen fokuserer på den mexicanske teenager Jamie Reyes (Xolo Maridueña), der kommer i kontakt med en bille fra rummet og opnår superkræfter gennem en særlig rustning. 

 

Kraven the Hunter – 5. oktober 

Spider-Man har mange skurke, men en af dem, vi endnu har til gode at se på det store lærred, er Kraven the Hunter. Ikke nok med, at det nu endelig sker, så får han endda sin helt egen film. Aaron Taylor-Johnson spiller titelkarakteren med det borgerlige navn Sergei Kravinoff. I et interview med Variety har Taylor-Johnson beskrevet sin rolle som en beskytter af naturens verden og en dyreelsker. Altså ikke just opskriften på en skurk, men mon ikke hans hårde midler til målet viser, hvorfor han af Spider-Man anses som en fjende? 

 

Aquaman and the Lost Kingdom – 25. december 

Danske Pilou Asbæk spiller en endnu ukendt rolle i efterfølgeren til verdenssuccesen Aquaman fra 2018. Jason Mamoa vender tilbage i titelrollen som undervanssuperhelten, mens Patrick Wilson, Ben Affleck og Dolph Lundgren også har roller. Yahya Abdul-Mateen II er Aquamans nemesis Black Manta. 

 

[poll:1532482]