Er det her Arnold Schwarzeneggers sjoveste film nogensinde?

Strømer på glatis
Kindergarten Cop
(© Kindergarten Cop / United International Pictures )

På kino.dk elsker vi film - og vi elsker at snakke om dem!

Du kender måske vores podcast: kino.dk filmpodcast? Vores podcast indeholder formaterne Den varme biografstol, hvor vi snakker med aktuelle filmfolk, mens vi i formatet Spotlight dykker ned i specifikke film- eller serierelevante emner.

Det nyeste podcast-format hos os hedder Flashback. Vi nørder her ældre film, som vi enten elsker, hader eller blot synes er interessante at diskutere.

Denne gang gælder det komedien Kindergarten Cop fra 1990 med Arnold Schwarzenegger - og en masse børn. Den actionbøffede stjerne får her sin del af børnehavebørn at se til. Hvordan skal det dog ikke gå ham?

Vi snakker om alt fra Arnold som komedie-skuespiller til vores favorit oneliners (ja, "it's not a tumor" bliver naturligvis nævnt), men holder filmen her mere end 30 år senere - eller er det måske Arnies sjoveste komedie til dato?

Lyt til Flashback herunder - eller på din foretrukne podcast-app:

'Kindergarten Cop' handler om strømeren John Kimble, spillet af vores allesammens Arnold. Han må gå undercover som børnehaveklasselærer, da en slem fyr er på jagt efter sin ekskone og deres fælles barn.

Men hvem blandt børnene i klassen er mon dette barn? Og hvordan kommer den hårde Kimble til at klare en vild flok af børn?

Bliv også medlem af vores filmforum på Facebook her, hvor vi poster vores nyeste podcast-episoder og i det hele taget nørder film.