Familien deler nyt foto af Bruce Willis: Die Hard-stjernen har fået demens
Sidste år gik den ikoniske actionstjerne Bruce Willis officielt på pension. Det skete på baggrund af, at den 67-årige skuespiller var blevet diagnoticeret med afasi.
Den tilstand har nu udviklet sig til "frontotemporal demens".
På Instagram skriver Bruce Willis' datter Rumer Glenn Willis:
- Vores familie vil gerne starte med at udtrykke den dybeste taknemmelighed for den fantastiske store kærlighed, support og vidunderlige historier, som vi har modtaget siden, vi delte Bruces oprindelige diagnose.
- I den ånd, vil vi gerne give jer en update om vores elskede ægtemand, far og ven, da vi har en dybere forståelse for, hvad det er, som han gennemgår.
LÆS OGSÅ: Se den vilde trailer: Dar Salim har hovedrollen i stor Hollywood-actionfilm
- Siden vi annoncerede Bruces diagnose med afasi i foråret 2022, har Bruces tilstand udviklet sig, og nu har vi en mere specifik diagnose: frontotemporal demsn (kendt som FTD). Desværre er udfordringerne med kommunikation kun én af symptomerne ved sygdommen, som Bruce står overfor. Selvom det er smertefuldt, er det en lettelse endelig at have en klar diagnose.
Familien henviser endvidere til denne hjemmeside for flere informationer om Willis og sygdommen.
Ifølge IMDb har Bruce Willis kun én sidste film tilbage, der er blevet indspillet før pensionen. Det drejer sig om actionfilmen 'Assassin'.
Se det nye foto af Die Hard-stjernen herunder i datterens Instagram-opslag:
Vis dette opslag på Instagram