Guide til biografen: Vinterferiens film for børnefamilierne

For de helt små og de lidt ældre
Billede
(© Roselil og stentrolden © Scandinavian Film Mumier på udebane © Warner Bros. / Folk og Røvere i Kardemomme By © Nordisk Film / Asterix og Obelix - I dragens rige © UIP)

Biograferne bugner af børnefilm for hele familien i vinterferien. Vi har nemlig kigget i biografprogrammet og lister således herunder vinterferiens film for børnefamilierne.

Der er både noget for de helt små samt lidt ældre. Fra en kat med støvler på, sværdfægtende vovser og morsomme mumier, videre til en flyvende blomster-fe, en tur til Kardemomme By og en anden klassiker fra børnebogsfronten.

Læs om alle filmene herunder. Klik på titlerne for mere information og billetter:

Folk og røvere i Kardemomme By 

Folk og Røvere i Kardemomme By

Animationsfilmen er en filmatisering af Thorbjørns Egners kendte børnebog fra 1955 om de tre røvere Kasper, Jesper og Jonatan. Røverne bor lige uden for den fredelige Kardemomme By, så når de har brug for noget, sniger de sig bare ind til byen og stjæler det.

En dag bliver røverne dog arresteret og anbragt i byens fængsel. Men da en brand bryder ud, får trioen en ny chance for at bevise overfor byen, at de er mere end bare røvere.

Mumier på udebane / Warner Bros.

Mumier på udebane

Animationsfilmen handler om tre mumier, der dukker op i nutidens London. Trioen bor ellers i en hemmelig by, som er en tro afspejling af det gamle Egypten fra Faraoernes tid.

Da arkæologen Lord Carnaby imidltertid finder mumiernes skat, får han samtidig åbnet porten mellem de to verdener, hvilket sætter gang i et hæsblæsende eventyr.

 

Roselil og Stentrolden

Den lille og usikre blomster-fe Roselil har altid boet alene i sin rosenbusk, men drømmer om at få en ven. Under rosenbusken bor hr. og fru Mus, der ikke kan finde en brud til deres søn. Roselil tilbyder derfor at gifte sig med ham, men fortryder hurtigt.

Roselil bliver imidlertid reddet af sommerfuglen Silke, som hjælper hende med at sige fra. Silke og Roselil bliver nu bedste venner, men da Silke bliver kidnappet af en farlig stentrold, må Roselil se sin frygt i øjnene og lære at tro på sig selv, så hun kan redde sin bedste ven.

Astrix og Obelix - I dragens rige

Asterix & Obelix - I dragens rige

Det umage makkerpar Asterix og Obelix vender tilbage på det store lærred. Denne gang rejser de til Kina for første gang, hvor de må hjælpe den kinesiske kejser Han Xuandis datter.

Duoen blev oprindeligt skabt af tegneserieforfatterne René Goscinny og Albert Uderzo og har siden været at finde i film som 'Asterix & Obelix - Mission Kleopatra', 'Asterix & Obelix og briterne' samt animationsfilmen 'Asterix: Byplanlæggeren'.

Den bestøvlede kat og ønskestjernen

Animationsfilmen er den anden solofilm om Den Bestøvlede Kat, som første gang optrådte i 'Shrek 2' og siden bl.a. i sin første solofilm 'Puss in Boots' fra 2011.

Den Bestøvlede Kat har denne gang fundet ud, at han har brugt otte ud af sine ni katteliv, hvorfor han nu begiver sig ud på en farefuld rejse for at finde det mytiske "Sidste Ønske" og få genskabt alle sine ni liv.

 Min ven, Krokodillen

Min ven, Krokodillen

Primm-familien flytter til New York, hvor deres yngste søn Josh dog har svært med at falde til. Men da han møder den syngende krokodille Lyle, ændrer det alt.

De to bliver hurtigt bedste venner, så da Lyle bliver truet af den onde nabo Hr. Grumps, må Primm-familien sammen med Lyles ejer Hector P. Valenti vise verden, at man sagtens kan finde familie de mest uventede steder.

Dogtanian og de tre muskevovser

Familiefilmen er inspireret af Alexandre Dumas' fortælling om de tre musketerer. Her er Dogtanian en ung, godhjertet sværdfægter, som drømmer om at følge i sin fars fodspor og blive del af kongens muskevovser. Hans søgen efter eventyr bringer ham således til selveste Paris.

Her møder han de tre muskevovser Porthos, Aramis og Athos med hvem, han opdager værdien af venskab og retfærdighed, mens han hovedkulds forelsker sig i dronningens kammerpige Juliette.

 

Fødselsdagsfest, Alfons Åberg!

Denne nye animationsfilm handler om den nysgerrige og fantasifulde Alfons Åberg, som her film fylder seks år. Derfor skal tante Fiffi nu arrangere en fødselsdagsfest for hovedpersonen.

Fødselsdagsfejringen bliver dog en lidt anden type fest end den, som Alfons Åberg allermest havde ønsket sig.

 

Se alle aktuelle film i biografen her.