Lars von Trier efter kritik: "Rend mig i røven!"

Tre danske filmskabere anklages for diskrimination
Billede
(© Riget / Zentropa)

En mediekampagne planlagt af gruppe skuespillere af anden etnisk herkomst har angrebet de tre instruktører Thomas Vinterberg, Paprika Steen og Lars von Trier, som de anklager for at diskriminere skuespillere, der "adskiller sig fra normen".

De henviser her til de tre danske filmskabere, fordi rollelisterne til deres seneste værker har i alt 42 karakterer, og ingen af dem har anden etnisk baggrund end "hvid og/eller dansk". Det skriver Berlingske - ligesom at det også kan ses på skuespillernes Instagram-kontoer. Se eksempel nederst.

 

LÆS OGSÅ: Svensk stjerne indrømmer: ”Jeg forstod ingenting” af ’Riget: Exodus’

Det er også Berlingske, som har fået Lars von Trier i tale i en mail, og han har et voldsomt respons til kritikken:

- Rend mig i røven! Arbejder kun under total kunstnerisk frihed. Enhver form for censur eller kvotering på området er en indskrænkning af ytringsfriheden og leder dermed slutgyldigt til fascisme.

Berlingske har ikke fået en kommentar fra hverken Vinterberg eller Steen, som begge er i udlandet.