Derfor laver Quentin Tarantino kun én film mere

Instruktør har sine principper
Billede
(© Once Upon a Time... in Hollywood / Sony Pictures)

Det er netop blevet afsløret, hvad Quentin Tarantinos (formentlig) sidste film skal handle om. 

Arbejdstitlen er The Movie Critic, som rygtes til at omhandle den virkelige filmkritiker Pauline Kaels (1919-2001) liv. Instruktøren er nemlig en stor beundrer af hende, måske fordi hun ofte var i opposition til den gængse holdning til samtidens film.

Men hvorfor er dette mesterinstruktørens sidste film? Hvis man er fan af Tarantino kommer dette ikke som en overraskelse. Den 59-årige filmskaber har nemlig i flere år sagt, at han ville stoppe filmkarrieren efter sit 10. værk.

- Jeg har lavet det her i lang tid, jeg har lavet det i 30 år. Og det er på tide at afslutte showet. Jeg er en entertainer. Jeg vil forlade det, mens folk stadig efterspørger mere, har instruktøren udtalt til CNN.

 

LÆS OGSÅ: Derfor vil Quentin Tarantino aldrig instruere en Marvel-film

Her har nørden Tarantino kigget på filmhistorien og draget en central konklusion:

- Jeg kender filmhistorien og fra nu af, bliver filmskabere ikke bedre. Don Siegel, hvis han havde stoppet karrieren i 1979, da han lavede 'Escape from Acatraz', og hvilken finalefilm! Hvilket mic drop. Men han driblede videre med to andre.

Med andre ord handler det for Tarantino om, at han gang på gang har set tidligere kollegaer i samme position tabe bolden og blive mere og mere udvandede udgaver af dem i selv i deres sidste film, der farver synet på den enkelte instruktørs samlede karriere.

Tarantino har i årevis været besat af ideen om "finalefilmen". Filmen, der skal afslutte hans karriere, og han luftede endda ideen om, at Once Upon a Time... in Hollywood kunne være hans sidste værk. Men nu ser det altså ud til, at han er kommet på andre tanker.

Instruktøren har faktisk allerede stået bag 10 film, men da han tæller Kill Bill Vol. 1 og 2 som ét samlet værk, så mangler han altså stadig én film for at opnå det magiske tal på ti.

Det skal dog understreges, at selvom Pulp Fiction-instruktøren stopper filmkarrieren, vil han fortsætte sin kreative karriere i andre former og formater, bl.a. på tv, teater, i bogform og via podcasts. Tarantino går altså ingen steder.

Planen er, at optagelserne til 'The Movie Critic' går i gang til efteråret.