Elijah Wood reagerer på nye Ringens Herre-film: Skuespilleren har ét håb

Frodo udtaler sig
Ringenes Herre: Eventyret om Ringen / Warner Bros.
(© Ringenes Herre: Eventyret om Ringen / Warner Bros.)

For nogle uger siden annoncerede Warner Bros., at de agter at producere en række nye film baseret på Tolkiens Ringenes Herre-bøger. Vi kender ikke de eksakte planer, men forventningen er, at der både kommer nogle genindspilninger og nye film om Middle-earth.

Nu har en af skuespillerne fra Peter Jacksons udødelige trilogi, Elijah Wood, udtalt sig om udmeldingen. Skuespilleren, der portrætterer hobbitten Frodo i filmene fra 2001-03, fortæller til GQ Magazine:

- Jeg er fascineret, og jeg er spændt. Jeg håber, det bliver godt. Jeg er overrasket – jeg ved ikke, hvorfor jeg er overrasket, for selvfølgelig skulle der komme flere film.

- Naturligvis er der i kernen af det hele et ønske om at tjene en masse penge. Det er ikke sådan, at en flok chefer siger: "Lad os lave virkelig fantastisk kunst." Og igen, ikke for at misligholde nogen, fordi det er selvfølgelig kommercielt. Men stor kunst kan komme fra noget kommercielt. Så de to ting udelukker ikke hinanden.

 

LÆS OGSÅ: Ny Ringenes Herre-film får premieredato

Elijah Wood understreger, at Peter Jacksons oprindelige film ikke kom fra et ønske om at tjene en masse penge, men derimod fra en kærlighed til forlægget:

- Det kom fra en passion for de bøger og et ønske om at se dem realiseret, fortæller Wood til GQ.

- Og jeg håber, at det i sidste ende er det, der vil drive alt fremad, uanset hvad disse efterfølgende film er. Jeg håber bare, at det har den samme motivationsfaktor i centrum, når de hyrer en manuskriptforfatter og en filmskaber - at det er med ærbødighed for Tolkiens materiale og entusiasme at udforske det.

De nye Ringenes Herre-film har heldigvis en tæt tilknytning til Peter Jackson, hvilket filmskaberen selv meldte ud til Deadline i februar:

- Warner Brothers og Embracer har holdt os i loopet hele vejen igennem. Vi ser frem til at tale yderligere med dem for at høre deres vision for franchisen i fremtiden, sagde instruktøren dengang.

 

LÆS OGSÅ: Ringenes Herre-trilogien vender tilbage i biografer over hele landet

Nu er det bare tilbage at få flere detaljer om de nye film. Indtil da kan man glæde sig til at se animationsfilmen War of the Rohirrim, der får premiere i biografen til næste år.

Derudover viser en række biografer de oprindelige tre Ringenes Herre-film i deres forlængede udgaver. Læs mere her.