Afsløring: Ny Ringenes Herre-film bliver vist for første gang meget snart!

En ny Ringenes Herre-film er på vej med titlen The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim, og nu har en anime-filmens producere afsløret, hvornår verden for første gang kan få lov til at se værket. Se tweet nederst.
'War of the Rohirrim' vil foregå før Peter Jacksons Ringenes Herre-trilogi, men udspille sig i samme univers.
Filmen foregår to århundreder før begivenhederne i J.R.R. Tolkiens 'Hobbitten' og vil fokusere på Kongen af Rohan - Helm Hammerhand - samt skabelsen af Helm's Deep, der er den berømte fæstning kendt fra Ringenes Herre: De to tårne.
Helm og hans folk er tvunget til modigt at stå imod overfor den hensynsløse Dunlending Lord Wulf, der i sin iver efter at hævne sin fars død lancerer et overraskelsesangreb på fæstningen Hornburg - der senere bliver kendt som netop Helm's Deep.
Læs meget mere om projektet og de medvirkende her.
War of the Rohirrim-producer Jason DeMarco har bekræftet på Twitter, at filmen vil blive vist på den franske filmfestival Annecy, der finder sted den 12.-17. juni i år. Vi kan altså derfor nok forvente at få de første reaktioner og mere at se fra filmen inden for kort tid.
'The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim' får dansk biografpremiere den 11. april 2024.
This is correct! If you’ll be attending Annecy, come to our panel and see how we are making this story come to life! https://t.co/lxm1HHQfiu
— SPIRAL CURSE DEMARCO (@Clarknova1) April 28, 2023