Efter utallige afslag: Stjerne var overbevist om, at han aldrig ville få en Marvel-rolle

Det kan betale sig ikke at give op. Det er Chris Pratt et godt eksempel på.
Han fortæller nemlig i et nyligt interview i Jimmy Kimmel Live, hvordan han fik afslag på afslag til sine auditions til roller i diverse Marvel-film. Det inden han som bekendt fik rollen som Star-Lord i Marvels Guardians of the Galaxy:
- Jeg gik til audition på dem alle […] Jeg gik til audition på 'Thor', men ikke engang for at spille Thor - men for at være en af sidekick-fyrene, og jeg fik ikke et opkald efterfølgende.
LÆS OGSÅ: Manden bag en af sidste årtis bedste serier skriver ny film om ikonisk Marvel-helt
Chris Pratt uddyber:
- Det nåede til det punkt, hvor jeg aldrig skulle til audition for Marvel igen […] Jeg tænkte: "Det er dumt, jeg kommer aldrig til at være med i en Marvel-film".
Hvilke andre Marvel-film gik Chris Pratt egentlig til audition på? Det fortæller han videre om:
- Dem alle sammen. Alt, hvad der kom ud, og som havde brug for en fyr, der bare tilnærmelsesvis lignede mig, prøvede jeg på en eller anden måde at få. Stjernen uddyber:
LÆS OGSÅ: Marvel-stjerne skriver historie ved at bryde regel efter 31 film
- Det var ikke kun Marvel-ting, men der har været en masse heroiske karakterer i forskellige film... ikke DC-karakterer, men som, du ved, 'Star Trek' eller 'Avatar'.
Det er dog sidenhen gået ganske godt for Chris Pratt, der for tiden igen kan opleves som Star-Lord i Guardians of the Galaxy Vol. 3, mens han også har været at finde som en af hovedrollerne i Jurassic World-filmene.