Sagaen slutter: Her er alt vi ved om den 11. og sidste Fast & Furious-film

Speederen sættes i bund for sidste gang
Billede
(© Fast X / UIP)

Selvom man aldrig tror, at de kan sætte tempoet endnu mere op, så lykkes det altid for Vin Diesel og resten af Fast & Furious-familien at finde et ekstra gear, når en ny film i franchisen rammer biografen.

D. 18. maj har den 10. film i serien premiere, men vi ved allerede nu, at det ikke bliver afslutningen. Fast-holdet gearer nemlig allerede op til den næste film, som lover at afslutte sagaen med et brag.

 

LÆS OGSÅ: Mere hæsblæsende action: Se den vilde rolleliste til 'Fast & Furious 10'

Her er alt, hvad vi ved om 'Fast & Furious 11':

Hvornår har 'Fast & Furious 11' premiere?

Til Universal Pictures' panel ved CinemaCon 2023 i Las Vegas, blev det bekræftet, at den 11. film i Fast and Furious-serien udkommer i 2025.

Hvem er med i 'Fast & Furious 11'?

Indtil videre er stort set hele den kendte bande sat til at vende tilbage i den store afslutning. Dvs. Vin Diesel, Michelle Rodriguez, Tyrese Gibson, Chris "Ludacris" Bridges, John Cena, Jason Statham, Nathalie Emmanuel, Jordana Brewster, Sung Kang, Alan Ritchson, Scott Eastwood, Helen Mirren, Charlize Theron og endda Cardi B.

Indtil videre må vi vente og se om Jason Momoa, Brie Larson og Rita Moreno, som alle bliver introduceret i den kommende Fast & Furious X senere på måneden, vender tilbage.

Efter et meget åbent skænderi med Vin Diesel på de sociale medier, har Dwayne 'The Rock' Johnson gjort det klart, at han ikke ville vende tilbage i flere Fast-film, men der er stadig tid til at ændre mening eller blive venner igen, så vi må bare håbe.

Hvem står bag ‘Fast & Furious 11’?

Louis Leterrier, der arbejdede sammen med Jason Statham om at lave The Transporter-filmene, vil være instruktør i både 'Fast & Furious X' og 'Fast & Furious 11'.

I april 2022 forlod Fast 9-instruktøren Justin Lin projektet, fordi han og Leterrier havde forskellige ideer om, hvordan man skulle lave filmen.

Præsidenten for Universal Pictures sagde følgende om valget af Leterrier som instruktør:

- Louis passede lige ind i Fast & Furious-teamet. Han har en medfødt forståelse af franchisen, som er stærkere end nogensinde efter 20 år.

Deadline rapporterer, at manuskriptet vil blive skrevet af The Flash-manuskriptforfatteren Christina Hodson og The Cloverfield Paradox-forfatteren Oren Uziel.

'Fast & Furious X' får biografpremiere d. 18. maj.