Afsløring: Dansk stjerneskuespiller medvirker i den nye superheltefilm 'The Flash'

I biografen meget snart
Billede
(© 'The Flash' / Warner Bros.)

Bemærk: Denne artikler indeholder en mindre spoiler fra ’The Flash’ – så hvis du ikke vil vide, hvilken dansker, som medvirker i superheltefilmen, skal du stoppe med at læse nu.

The Flash har fået en fantastisk modtagelse, og de første reaktioner har kaldt den ”en af de bedste superheltefilm nogensinde”, og kendte navne som Tom Cruise, Stephen King og James Gunn har rost den.

Nu kan vi som første medie afsløre, at en dansk stjerne medvirker i den ventede DC-film.

 

LÆS OGSÅ: Manden bag 'The Flash' skal instruere ny Batman-film 

Nikolaj Coster-Waldau har nemlig en kort optræden i ’The Flash’.

Danskeren har en særlig tilknytning til The Flash-instruktør Andy Muschietti, da Coster-Waldau medvirkede i hans spillefilmsdebut, gyseren Mama. Og den er nok den forbindelse, der har sikret danskeren en optræden.

’The Flash’ følger superhelten Barry Allen, der pludselig finder ud af, at han har muligheden for at rejse tilbage i tiden og ændre på en traumatisk hændelse. Men ved at gøre det, vender han op og ned på tid, rum og univers.

Nikolaj Coster-Waldau er ikke den eneste dansker, som man kan glæde sig til at se en DC-film i år. Pilou Asbæk medvirker nemlig i Aquaman 2, som får premiere til december. Mens Coster-Waldau har to film yderligere på vej i år i form af thrilleren God Is a Bullet og Nattevagten 2.

’The Flash’ kan ses i biografen fra 14. juni.