23 år efter: Connie Nielsen vender tilbage til ikonisk rolle i ny storfilm

Vi havde det på fornemmelsen, men nu ser den ud til at være god nok. Danske Connie Nielsen vender tilbage til sin ikoniske rolle i efterfølgeren til Gladiator. Det skriver Deadline.
Dog er forhandlingerne ikke helt færdige, men den danske Hollywood-stjerne er et mulehår fra at gentage rollen som Lucilla, som har et forhold til Russell Crowes karakter, Maximus, i den oprindelige film fra 2000.
Hun får følgeskab af skuespillerne Joseph Quinn, Paul Mescal, Barry Keoghan og Oscar-vinderen Denzel Washington på rollelisten. Paul Mescal, der blev Oscar-nomineret for Aftersun tidligere i år, spiller Lucillas søn, der er fokuspunktet for den nye film.
LÆS OGSÅ: Russell Crowes arvtager: Den nye hovedrolle til 'Gladiator 2' er fundet
En anden Oscar-nomineret, ung stjerne, Barry Keoghan, forventes at skulle spille Kejser Geta, og Joseph Quinn (fra bl.a. Game of Thrones, Overlord og Stranger Things) er på tale til af spille Kejser Caracalla.
I det hele taget er det et slagkraftigt hold, instruktøren Ridley Scott er ved at sætte, hvilket helt sikkert også er nødvendigt, idet der er tale om en efterfølger til en af hans mest populære film, der fik intet mindre end 5 Oscars. Så forventningerne er høje.
Den første Gladiator handlede om en romersk general, Maximus (Russell Crowe), der søger hævn over den onde Kejser (Joaquin Phoenix), efter hans familie er blevet myrdet, og han er blevet solgt som slave.
'Gladiator 2' forventes at få biografpremiere den 21. november 2024.