26 år efter: Netflix-idol skal overtage Val Kilmers hovedrolle

Den moderne Robin Hood-figur fra Leslie Charteris' bøger 'The Saint' får nyt liv på film igen, og denne gang er det med Regé-Jean Page i hovedrollen.
Page har de senere år cementeret sig som en af tidens mest eftertragtede nye stjerner. Hans store gennembrud kom, da han spillede Hertug af Hastings i den populære serie 'Bridgerton'.
Efterfølgende har man også kunne opleve ham i film som The Gray Man og Dungeons & Dragons: Humor Among Thieves.
Han har sågar været i betragtning som den næste James Bond. Det vil med tiden vise sig, om det bliver en realitet, men i første omgang følger han i fodsporene på den tidligere James Bond-skuespiller Roger Moore i en anden rolle - nemlig Simon Templar, bedre kendt som “The Saint”.
LÆS OGSÅ: Se klippet: Bridgertons hotte stjerne spottet i Harry Potter-film
Forfatteren Leslie Charteris' romaner blev for første gang bragt til live i den britiske serie ‘The Saint’ fra 1960’erne, hvor Roger Moore indtog titelrollen.
I 1997 blev fortællingnen filmatiseret i The Saint - Helgenen, hvor Top Gun-stjernen Val Kilmer spillede rollen som den charmerende og begravede tyv, der bekæmper korruption, ondskab og kriminalitet. Filmen indtjente 169 mio. dollars på et 90 mio. dollars budget, men blev haglet ned af kritikerne, der bl.a. fandt den for langt fra originalen.
Der har længe været tale om en ny filmversion, og i 2020 annoncerede Paramount Pictures, at Dexter Fletcher skulle instruere 'The Saint'.
Nu kan Deadline dog berette, at det bliver Jason Bourne-instruktøren Doug Liman, som instruerer, og at der er tale om en helt ny udgave af historien.
‘The Saint’ afventer premieredato.